Podcast går tæt på partnerskabet med den tunesiske spejderbevægelse

Podcast serien Fokuspunkt Mellemøsten, har talt med Julie Søndergaard Jensen og Jeppe Madsen, som begge er frivillige i KFUM-Spejdernes partnerskab med Les Scouts Tunisiens.

Foto: Future Leaders

Hvis du ikke helt har styr på hvad partnerskabet mellem KFUM-Spejderne og Les Scouts Tunisiens går ud på, så kan du gå dig en god tur og få en introduktion i ørene imens.

Future Leaders, som partnerskabet hedder, har været igang siden 2007, og bare sidste år bidrog Future Leaders til opstarten af 45 nye spejdergrupper i Tunesien – og i januar fik Les Scouts Tunisiens officielt familiespejdere.

Lyt til Podcasten Fokuspunkt Mellemøsten her.

Selvom Future Leaders er et projekt der har til formål at styrke den tunesiske spejderbevægelse, så er der også rig mulighed for at arbejde med Future Leaders hjemme i gruppen. På kfumspejderne.dk/tunesien kan du finde mærker, kogebøger, projektinformationer og alt muligt andet sejt.

Du kan også deltage i Danmarks Naturfredningsforenings affaldsindsamling, og bytte skraldet til bøger.

Har du spørgsmål til projektet, vil du gerne have gratis mærker tilsendt, deltage i affaldsindsamlingen, have virtuelt besøg til dit spejdermøde eller noget andet, så skriv til pda@tunisiadenmark.com .

Future Leaders er støttet af blandt andet DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd, Udenrigsministeriet igennem DAPP – Dansk Arabisk Partnerskabsprogram og Messengers of Peace.

Læs også

Menu