23-06-2022
'Messengers of Peace' er et arbejdsprogram, hvor I som spejdergruppe kan tale om krigen i Ukraine med gruppens spejdere og sammen beslutte, hvordan I ønsker at gøre en forskel.

Messengers of Peace

Som spejdergruppe er man et lokalt kraftcenter for trygge relationer og fællesskab. Derfor giver det rigtig god mening at række ud til lokalsamfundet og til nye ukrainske borgere i Danmark.

'Messengers of Peace' er et arbejdsprogram, hvor I som spejdergruppe kan tale om krigen i Ukraine med gruppens spejdere og sammen beslutte, hvordan I ønsker at gøre en forskel. Messengers of Peace består af fire trin:

  1. Inspirér
    Find viden om emnet og del det med din gruppe. Hvis det er svært at tale om krigen i gruppen, har Børns Vilkår lavet denne guide: bornsvilkar.dk/gode-raad-til-at-tale-om-konflikten-mellem-rusland-og-ukraine/

  2. Lær og beslut
    Beslut dernæst, hvad I ønsker at bidrage med. Det kan eksempelvis være en indsamling, aktiviteter på et flygtningecenter eller at invitere lokale ukrainere med til spejder.
  3. Gør
    Når I har besluttet, hvad I gerne vil bidrage med, skal I gøre det. Hvis I har brug for hjælp og sparring, er man altid velkommen til at kontakte KFUM-Spejernes korpskontor på info@kfumspejerne.dk
  4. Del
    Del gerne jeres erfaringer enten igennem gruppens egne kommunikationskanaler eller ved at skrive til kommunikation@kfumspejderne.dk - så kan jeres historie inspirere KFUM-Spejderne over hele landet til at gøre en forskel.

Læs mere her og hent arbejdsprogrammet på: http://kfumspejderne.dk/.../vigtig.../krigen-i-ukraine/#voresbidrag