Foto: Fredrik Olsen
29-04-2021
Villum Fonden søger efter originale ideer til, hvordan flere børn og voksne kan komme ud i lys og frisk luft. Har din gruppe den gode ideé, kan I søge om nogle af de 20 millioner kroner.

Hjælp børn og voksne til at bruge mere tid udenfor

Willum Fonden søger originale og inspirerende projektidéer til at flytte flere af dagligdagens aktiviteter udenfor i dagslys og frisk luft, hvor de skal bidrage til et sundere hverdagsmiljø for både børn og voksne. 

I den vestlige verden tilbringer vi i dag op mod 90 procent af døgnets timer indendørs til trods for, at den positive effekt af et ophold udendørs i dagslys og frisk luft er rigt dokumenteret. 

Flere aktiviteter skal udendørs

Villum Fonden søger projektidéer til, hvordan vi kan øge den daglige eksponering af dagslys og frisk luft i vores hverdag ved at rykke traditionelle indendørsaktiviteter ud – og derved få det sundere udemiljø ind i hverdagens rutiner.

Fonden har afsat i alt 20 mio. kr. i to puljer:

  • 5 mio. kr. til mindre projekter
  • 15 mio. kr. til større bygningsrelaterede projekter.

Disse kan søge puljerne:

  • Borgere, kolleger, naboer, venner, ildsjæle, klassekammerater m.fl., der har anderledes, inspirerende og/eller kreative idéer til, hvordan udefaciliteter kan etableres eller forbedres og dermed få os ud i den friske luft. Både i skole- og arbejdstid, når vi har fri eller måske er på vej til noget.
  • Organisationer, der har innovative projektidéer til, hvordan man kan motivere til at flytte kulturelle og rekreative aktiviteter udendørs.
  • Arkitekter og bygherrer, der har idéer til nytænkning eller videreudvikling af arkitektoniske koncepter, der beskæftiger sig med overgangen mellem inde og ude.

Læs mere på www.velux.dk her

Ansøgningsfrist er 1. juni 2021 kl. 13.00. Ansøgere kan forvente svar medio november 2021.