Bliv klædt på til at sætte ord på spejderbevægelsens rolle i verden

Future Leaders afholdte på Linien Ud Nord 2021 et kursus, som nu udbydes online til grupper, distrikter og spejdercentre.

Foto: Future Leaders

Future Leaders afholdt på Linien Ud Nord i 2021 et kursus, hvor man kunne lære at sætte ord på spejderbevægelsens rolle i verden.

Kurset udbydes nu også til grupper, distrikter og spejdercentre online.

På dette kursus kan du høre om KFUM-Spejdernes partnerskab med Les Scouts Tunisiens, og lære at sætte ord på, hvorfor spejderbevægelsen er så vigtig for dannelsen af børn og unge over hele verden. Du vil blive introduceret til selvledelses materialet Cirklen Rundt og få inspiration til, hvordan du kan arbejde med demokrati og samfundssind hjemme i gruppen.

Hvis du kunne tænke dig at kurset bliver afholdt for din gruppe, dit distrikt eller dit spejdercenter, kan du skrive til pda@tunisiandenmark.com og aftale et tidspunkt, hvor kurset kan blive afholdt. Kurset har en varighed af maksimum 2 timer og kan tilpasses efter det format, det ønskes afholdt i.

Alle deltagere får gratis Cirklen Rundt materialet tilsendt på forhånd, og det er naturligvis gratis at deltage i kurset.

Fakta

Future Leaders er finansieret af blandt andet Dansk Arabisk Partnerskabsprogram igennem Udenrigsministeriet, DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd og Messengers of Peace.

Læs også

Menu