Her finder du en række værktøjer og redskaber, som kan hjælpe dig, der er spejderleder, med at skabe ro og struktur i spejdermøderne. Til spejdermøderne er det ofte små ændringer, som  kan gøre en stor forskel for hele spejderenheden og skabe plads til endnu flere børn og unge i spejdergruppen.

Flere af værktøjerne har desuden den fordel, at det også giver jer som spejderlederteam mulighed for at skabe mere struktur i jeres planlægning og forventningsafstemning med hinanden - og dermed kan vi skabe endnu bedre spejdermøder for alle.

De forskelige redskaber

Synlige mødeprogrammer

Mange børn og unge er glade for struktur og forudsigelighed. Mødeprogrammer gør det nemmere for spejderne at forberede sig til mødet.

Piktogrammer

Det kan være rart med overblik over dagens møde - både for ledere og spejderne. Brug piktogrammer til at udarbejde et visuelt program.

Time Timer

En Time Timer er et nedtællingsur, som synliggør hvor meget tid, der er tilbage af en given aktivitet. Uret kan hjælpe spejderne til at få en bedre tidsforståelse og skabe bedre koncentration.

Struktur til spejder

Gentagelser og genkendelighed er godt for børn og unge - det giver ro og tryghed, så de kan koncentrere sig om aktiviteterne, lære og have det sjovt sammen.

Dimsekassen

Nogle spejdere finder det udfordrende at sidde stille eller holde fokus i længere tid. En enkel måde at håndtere dette på er at have en dimsekasse med små aktiviteter, som spejderne selv kan tage frem efter behov.

Med små justeringer kan du lave aktiviteter, hvor der er plads til alle spejdere i enheden. Herunder kan du se, hvordan du med ret nemme værktøjer og tilpasninger kan sørge for, at alle spejderne kan deltage i dine aktiviteter. 

En vigtigt pointe er, at I stadig skal lave spejderaktiviteter, som I kender dem - og med blot nogle små justeringer kan I gøre det endnu bedre. Et eksempel på en lille justering kunne være at lave en aktivitet i par i stedet for individuelt, så ingen føler sig alene eller udstillet i aktiviteten.

Vis aktiviteten

For nogle spejdere kan det være svært at forstå, hvad en aktivitet går ud på, hvis instruktionerne kun er mundtlige. Brug derfor gerne dig selv og dine lederkollegaer til at demonstrere, hvad aktiviteten går ud på. Sørg for, at alle kan se og høre dig. Hvis I er flere ledere, kan det være en fordel at fordele jer mellem spejderne, så I bedre kan fornemme, om der er nogen, der har brug for støtte eller uddybende forklaringer.

Kommunikation

Nogle spejdere kan have svært ved at forstå mundtlige beskeder første gang, de siges. Derfor kan du med fordel understøtte beskeder med f.eks. billeder, piktogrammer eller, hvis spejderne kan læse; skriv dem ned. Det gør, at spejderne kan vende tilbage og huske beskederne. For at sikre, at alle har forstået beskederne, kan du som spejderleder bede spejderne om at gentage, hvad de skal som det næste.

Tydelig forventning

Spejderne vil som udgangspunkt gerne gøre det godt og gøre det rigtige. Det kan udfordre spejderne, hvis de ikke ved, hvad der forventes af dem. Vær derfor tydelig om, hvad der forventes af spejderne og italesæt de implicitte regler

Mange voksne og også nogle børn og unge bruger og forstår helt naturligt sarkasme og ironi, mens andre børn og unge ikke gør. Undgå sarkasme og ironi, forklar jokes eller hvorfor der er nogen, der griner, hvis du oplever, at der er én eller flere i spejderenheden, der ikke forstår, hvorfor det er sjovt. Det gør, at alle spejderne kan føle sig som en del af et sjovt fællesskab og ikke føler, at der bliver grinet af dem.

Pauser

For nogle spejdere kan det være hårdt at skulle have aktiviteter hele tiden og dermed være koncentreret om det samme. Derfor kan det være en god ide at indlægge pauser i programmet, hvor der skal ske noget andet. Pauserne kan være med til at skabe øget koncentration i aktiviteterne.

Det kan både være frie pauser, men det kan også være aktive pauser, hvor I leger en leg og bevæger jer. For nogle spejdere vil det være nemmere at navigere i pausen, hvis der er en aktivitet eller et tilbud om en aktivitet, så de ved, hvad de skal.

Tilpasning af aktiviteter med tilpasningshjulet

Tilpasningshjulet er et værktøj udviklet af Videnscenter om handicap, som skal hjælpe med at tilpasse aktiviteter, så alle i den pågældende spejderenhed har mulighed for at deltage i aktiviteten. Værktøjet hjælper lederen med at være opmærksom på at lave aktiviteter, hvor alle spejderne kan deltage.

Tilpasningshjulet består af seks punkter, som man kan gennemgå, når man laver en aktivitet. 

Forventningsafstemning

Et godt samarbejde mellem spejderledere, spejdergruppen og forældre er afgørende for spejdernes trivsel og udvikling. Når alle parter har klare forventninger til hinanden, skaber det tryghed for både spejdere, forældre og ledere. Det kan handle om alt fra praktiske ting til individuelle hensyn, der sikrer, at alle spejdere får en god oplevelse.

En åben dialog mellem ledere og forældre gør det lettere at tage hånd om særlige behov og finde løsninger, der fungerer for både spejderen og spejdergruppen. Derfor kan det være en god ide at tage initiativ til forventningsafstemning fra starten – og løbende justere efter behov.

Et eksempel

Henrik er spejderleder for en tropsenhed i sin lokale spejdergruppe. I starten af spejderåret skriver han ud til alle forældre, hvad han forventer af dem og deres børn, når de er spejdere i troppen. Henrik forventer blandt andet, at spejderne selv pakker deres tasker, når de skal på lejr, og at forældrene gør ledergruppen opmærksom på, hvis nogle af spejderne har brug for nogle særlige hensyn i forbindelse med, at de går til spejder.
Lise, som er mor til en af spejderne i troppen, kommer til Henrik og fortæller, at hendes datter har svært ved uforudsigelighed og nogle gange har brug for en pause for at kunne rumme alle aktiviteterne og deltage under hele spejdermødet. Henrik og Lise aftaler, at Henrik sender et mere detaljeret program til Lise, som hun kan gennemgå med datteren, inden hun skal til spejder. Sammen med datteren finder moren og Henrik også et par steder på spejdergrunden, hvor datteren kan få ro og en pause, hvis hun har brug for det. De aftaler derudover, at de skal snakke sammen om en måned, så de kan justere, hvis der er brug for andet eller mere. 

Sammen fandt Henrik og Lise nogle små tiltag, som gjorde det til en bedre oplevelse for Lises datter at gå til spejder.

Hvor meget skal gruppen vide om handicap?

Der er mange holdninger til, hvor meget spejderledere skal kende til den enkelte spejders handicap eller særlige udfordringer. Nogle mener, at det kan være med til, at spejderen bliver sat i bås og behandles anderledes end andre spejdere i enheden. Andre mener, at det er en fordel at kende til, da lederen lettere vil kunne spørge ind til spejderens udfordringer, tilpasse aktiviteter og tage nødvendige hensyn.

Det er altid en god ide at tage en snak med forældrene om deres erfaringer, f.eks. hvordan de tidligere har snakket om spejderens handicap eller udfordringer med skole, fritidstilbud, venner osv. Tag også gerne en snak om, hvordan og i hvilket omfang spejderen og forældrene ønsker, at hhv. spejderledere og spejdere kender til spejderens handicap eller udfordringer.

Hvis du ønsker at vide mere om konkrete handicap og udfordringer, så findes der mange forskellige foreninger, som har specialiseret sig på forskellige områder, hvor du kan blive klogere.  Se eks. ADHD-Foreningen eller Astma-Allergi Danmark.

Hvad hvis vi ikke kan rumme?

Skal man som spejdergruppe kunne rumme alle børn og unge? Svaret er nej. Spejderaktiviteter muliggør ofte, at mange forskellige børn og unge kan rummes i fællesskabet. Somme tider bliver fællesskabet dog udfordret, hvis for eksempel en spejder tager meget fokus fra de andre spejdere eller kræver ekstra opmærksomhed fra lederne. Det kan være, at spejderens særlige behov ikke kan imødekommes af de rammer og forudsætninger, som spejdergruppen og spejderlederne har. Derfor må ledere nogle gange erkende, at det ikke er muligt at rumme en spejder med så svært et handicap eller uhensigtsmæssig adfærd, at det ødelægger aktiviteterne og fællesskabet for de øvrige spejdere. 

Før I siger farvel til en spejder, er det en god ide at tage en snak med spejderen og spejderens forældre om alternative deltagelsesmuligheder. Snak med forældrene om, hvad der giver mening for dem, og hvad jeres behov er som spejderledere, hvis spejderen fortsat skal være en del af enheden. Flere spejdere med et handicap eller særlige behov har haft glæde af at have en forælder med til spejder - fast eller i en periode. Hos nogle kommuner er det desuden muligt at søge en ledsagerordning. I kan også snakke om, om nogle af de redskaber, der er beskrevet her på siden, kan give mening for spejdergruppen og for spejderen. I kan ligeledes overveje, om I har mulighed for at oprette en mindre enhed for spejdere, der eksempelvis har brug for mere tid og fastere rammer, eller om spejderen og dens familie kan deltage til familiespejder. Læs mere om mulighederne for en særlig rummelig enhed nedenfor. 

Hvis I i samarbejde med forældrene kommer frem til, at det er bedst at sige farvel for denne gang, så sørg gerne for, at spejderen får en god oplevelse at slutte på. Det kan for eksempel være at deltage i en del af et spejdermøde sammen med en forælder. 

En særlig rummelig enhed

Som spejdergruppe kan I starte en enhed for spejdere, som har brug for mere tid, støtte, hvor der færre spejdere på holdet. Hos KFUM-Spejderne findes der både enheder, som er startet i samarbejde med lokale bosteder og skoler, og enheder, hvor spejderne går til spejder sammen med deres forældre. Fælles for enhederne er, at de typisk består af en lille gruppe på 6-8 spejdere.

Familiespejder-form
I spejdergruppen kan I starte en enhed, som fungerer på samme måde som en familiespejderenhed. Her mødes spejderne typisk 1-2 gange om måneden og laver spejderaktiviteter sammen med deres forældre. I kan tage udgangspunkt i de samme aktiviteter, som I laver sammen med gruppens øvrige enheder, men overvej, om spejderne kan have brug for små justeringer såsom længere tid til aktiviteter og fordybelse eller mere struktur. I kan læse om flere værktøjer til at skabe visuel struktur her på siden - se eksempelvis artikel om piktogrammer og Time Timer. 

Samarbejde med bosted
I kan som spejdergruppe tage kontakt til et eller flere lokale bosteder og opstarte et samarbejde omkring spejderarktiviteter for beboerne enten hos jer eller på bostedet. Det kan både være spejdermøder hver uge eller en gang om måneden. Aftal det med bostedet, som kender sine beboeres begrænsninger og muligheder. Her skal I være opmærksomme på, hvorvidt bostedet selv kan sørge for transport og evt. pædagogisk støtte til beboerne, som ønsker at gå til spejder. 

Vær opmærksom på

• Enhedens navn: Giv gerne enheden et godt navn ligesom de andre enheder i spejdergruppen. Nogle steder hedder det spejder, andre steder hedder det for eksempel Bjørnene eller Frøerne. 
• Fælles arrangementer: Inviter gerne enheden med til fællesarrangementer i spejdergruppen, hvis I vurderer, at programmet er egnet til jeres målgruppe. Nogle spejdere kommer ikke til at deltage, da det bliver for uoverskueligt med mange nye mennesker samlet, men for andre vil det være en god og spændende udfordring. Vær dog opmærksom på, at det også kan være en succes at være på lejr 1 time sammen med mor eller far. 
• Det fremadskridende program: Vær opmærksom på at udfordre alle spejderne - også over længere tid. Enheden har typisk et større aldersspænd, så man rykker ikke nødvendigvis op til næste enhed efter to år. 
• Økonomi: Mange kommuner har puljer, som man kan søge, hvis man arbejder med specialenheder i foreningslivet. Undersøg gerne, ved din egen kommune, hvilke muligheder, I har.

Friluftsfællesskaber for unge med handicap

Frivillige om friluftsfællesskaber for unge med handicap

Tilgængelighed til spejder

Tilgængelighed handler om at skabe gode rammer, så alle spejdere og ledere får en god oplevelse, når I laver aktiviteter. Tilgængelighed handler både om gode adgangsforhold, mulighed for at alle kan benytte toilettet og fleksibilitet i aktiviteterne, så alle kan deltage.

Det kan også betyde at tage hensyn til lydforhold for spejdere, der er lydsensitive, små tilpasninger i aktiviteter eller omgivelser, der gør det lettere for flere at være med. Derudover kan det være vigtigt at give plads til, at spejdere kan bruge støtteredskaber, hvis det hjælper dem til at trives og deltage på lige fod med andre.

Lyd

Glade spejdere larmer, men når vi er mange sammen, kan det godt blive lidt for meget. I mange spejderhytter er der små rum, som gør, at vi ofte skal være mange mennesker på lidt plads. Det betyder også, at lydniveauet ofte er højt. Det kan være svært for både spejdere og ledere at rumme, nogle bliver måske pressede, og der opstår flere konflikter. Det gælder i særlig grad børn og unge med hørenedsættelse eller børn og unge, der er lydsensitive. Derfor kan det være en god ide at arbejde med eksempelvis: 

Mindre grupper, hvor spejderne ikke skal forholde sig til mange mennesker og flere samtaler/lydinputs på én gang. For nogen kan det være distraherende, hvis man kan høre, hvad patruljen ved siden af snakker om. Afgræns derfor gerne patruljerne både visuelt og lydmæssigt med f.eks. en skillevæg eller gå i et andet rum. Denne løsningsmodel er selvfølgelig ikke en mulighed i alle spejderhytter. Derfor er det altid en god løsning at gå udenfor, hvor der er højere til “loftet” og mere plads at boltre sig på. Det betyder ofte langt færre konflikter og mere ro til ørerne. 

Her er nogle tips simple til, hvordan I kan sænke lydniveauet: 

• Lyddæmpende materialer på loft og vægge (lyddæmpende lofter, tæpper på væggene)
• Dutter under stole og borde, så de ikke larmer, når de bliver flyttet rundt. 

Gode adgangsforhold

Når I planlægger aktiviteter - ude eller inde - kan det være en god ide at tænke over, om alle har mulighed for at komme rundt til alle dele af en aktivitet. Det gælder særligt for kørestolsbrugere, gangbesværede eller mennesker med bevægelseshandicap.

Her er nogle tips til, hvordan I kan løse udfordringer i forhold til adgangsforhold: 

• Flyt møbler, så der er plads til, at en kørestol kan komme rundt. 
• Flyt hele aktiviteten udenfor, hvor der er mere plads til, at alle kan komme rundt. 
• Kør flis ud, så våde, glatte og sumpede områder på spejdergrunden bliver lettere at gå/køre på.
• Dolk med særligt tykt skæfte - kan være en hjælp for spejdere, der har mindre muskelkraft eller finmotorik i hænderne 

Støtteredskaber

Nogle børn og unge er fysisk udfordrede ift. hvordan de kan bruge deres hænder og krop. Det er meget forskelligt, hvad den enkelte spejder har brug for af støtte og redskaber. Snak derfor med spejderen og spejderens forældre, om der er redskaber, der kan gøre det lettere for spejderen at deltage i de samme aktiviteter som de andre spejdere..

Eksempler på redskaber og fysiske tilpasninger:

• Dolk med særligt tykt skæfte - kan være en hjælp for spejdere, der har mindre muskelkraft eller finmotorik i hænderne
• Dolk uden spids - kan være hensigtsmæssigt redskab for spejdere med ufrivillige bevægelser
• Kindle cracker - er god til både yngre spejdere, spejdere med mindre muskelkraft og spejdere med ufrivillige bevægelser. 
• Inkluderende borde og bænke - mulighed for at alle kan sidde med omkring bordet, uanset om man er kørestolsbruger eller ej se her.  
• Hævet bålsted - nemmere for børn, kørestolsbrugere og andre med et bevægelseshandicap at være med omkring bålet. 

Herunder finder du mere information og inspiration, som du kan bruge i arbejdet med spejdere med særlige forudsætninger i spejdergruppen. 

Andre organisationer har lavet spændende materiale, som du kan dykke ned i, hvis du har lyst eller mangler noget om andre emner end dem, som denne side kommer omkring. Vil du gerne vide mere om, hvordan du som leder og I som fritidstilbud kan støtte en spejder med særligt behov eller handicap, kan du ofte finde mere viden hos de Landsforeningerne, eks. ADHD-foreningen eller CP-Danmark.

Bog: “Hvordan rummer vi børn med særlige behov” af Nina Fløistrup Olsen

Denne bog er skrevet til spejdergrupper og FDF-kredse, der ønsker at få inspiration til, hvordan man til spejder kan skabe gode rammer omkring børn med særlige behov. Bogen giver indblik i forskellige diagnoser, og hvordan man som spejderleder kan håndtere de udfordringer, der kan følge med. 

Sammenslutning af Unge med Handicap (SUMH)

Sammenslutningen af Unge med Handicap (SUMH) arbejder for at skabe inkluderende fællesskaber, hvor unge med handicap har lige muligheder for at deltage.

Deres projekt Fællesskaber for alle fokuserer på at gøre fritidsaktiviteter, herunder spejderarbejde, mere tilgængelige. I forbindelse med projektet er der udviklet en værktøjskasse, der giver dig mulighed for at arbejde med inklusion og mangfoldighed i et fællesskab med udgangspunkt i den enkeltes behov. 

Specialsport