Hvad mon de andre tror om os?

Ved vi egentlig om, hvad andre tror om os? Eller tror vi bare, at vi ved det?

Foto: Frederik Dahl Kehlet

At snakke om tro

Om få uger skal vi på Spejdernes Lejr, og vi vil møde spejdere med andre farver uniform, spejdere, hvis korps har andre formål, end det vi kender, og spejdere, der har en anden tro end os – måske også et helt andet forhold til overhovedet at have en tro.

Men fælles for os er, at alle korps tilknyttet verdensspejderbevægelsen på en eller anden måde har et forhold til tro. Ikke nødvendigvis til den kristne tro.

Spørg dem

Et gammelt ordsprog siger, at en fremmed er en ven, du ikke har mødt endnu. Så jeg vil opfordre – og udfordre – dig til, at når du møder en ukendt spejderkammerat, at spørge ind til, hvordan de arbejder med tro i deres spejderarbejde. Måske er der en ny verden, der åbner sig, måske får du lov at høre om et menneskes inderste tanker, og du kan meget vel blive klogere på din egen tro.

Svar dem

Jeg ved godt, det kan være svært at snakke om – men her som i alt andet spejderarbejde må vi have fat i learning-by-doing-princippet og kaste os ud i at prøve. Her nedenfor er nogle få bud på, hvad du kan svare, når du møder spørgsmål om tro. Brug dem evt. som hjælp til at formulere dit eget svar, når du måske bliver mødt af spørgsmålet: “De grønne spejdere.. – er det jer, der er de kristne??”

  • Ja, vi giver et bud på, hvad kristendom kan betyde i børn og unges liv. 
  • Ja, for os er det vigtigt – lige som andre aktiviteter som at bage snobrød og bygge med rafter. 
  • Ja, vi er med til at give spejderne et sprog om tro og mulighed for at tage stilling til den. 
  • Ja 🙂 

Læs også

Menu