Kursus

Vinterfjeld kursus 2

Fotograf: Stine Elkjær Iversen
Kurset er for dig, der tidligere har deltaget på Vinterfjeld Kursus 1 og har mod på mere. Du vil komme til at stå for planlægning med andre tidligere kursister, og I vil være selvstændigt på tur i telt i området omkring Haugastøl.
Tilmeldingsfrist
01. januar 2026
Pris
5000
Tilmelding

Kurset foregår sideløbende med Vinterfjeldkursus 1, og består af en forweekend og et ugekursus i Norge.

KURSUS DATOER
Forweekend: 23.-25. januar 2026 genopfriskning af teori samt planlægning af jeres tur.
Ugekursus: 6 .- 15. marts 2025 i telt i området omkring Haugastøl, Norge

På forweekenden får I tid til at planlægge jeres tur med vejledning og sparring fra de 1-2 instruktører, der er tilknyttet kursus 2. Derudover vil det være muligt at deltage i div. teori moduler fra kursus 1.
Kurset i Norge består af den tur, I planlægger sammen på forweekenden. Vi har dog sat nogle rammer for den.
De lyder således:
Første og sidste overnatning foregår i telt ved hytten, Solstølen.
En overnatning skal være i en form for nødbivuak.
I har altså maksimalt fem dage ude på tur, og så to teltovernatninger ved hytten.

Det vi sørger for, når du deltager på Vinterfjeld Kursus 2:
Transport til og fra Norge
Fælles udstyr
Mad (I køber selv, men udlæg refunderes af os)
Afslutningsmiddag med kursus 1 i Norge
Forweekend (vi faciliterer planlægningen af jeres tur og sørger for at I kommer i mål med den, der er mulighed for at genopfriske teori fra kursus 1: sikkerhed, gruppedynamik, førstehjælp i fjeldet, og der skal løses forskellige praktiske opgaver).

Kursus 2 er et nyere tiltag, hvilket betyder, at der kan opstå ændringer undervejs i forløbet, men det betyder også, at I er med til at forme kurset fremadrettet og skabe flere fantastiske oplevelser på vinterfjeldet.
Aldersgrænse: 18 år
Tilmeldingskrav: Tidligere deltager på kursus 1
Kursusleder: Stine Elkjær Iversen

Fra
06. marts 2026 08:00
Til
15. marts 2026 19:00
Max deltagere
8
Arrangeret af
Fjeldgruppen
Sted
Haugastøl
Adressse
Solstølen
Telefon
Menu