Event

Spejder-Rejser: Málaga

Fotograf: Spejder-Rejser
Oplev Spaniens puls fra Málagas solrige strande til Madrids livlige gader!
Tilmeldingsfrist
01. maj 2025
Pris
7500
Tilmelding

Tag med på en uforglemmelig spejdertur til Spanien, hvor vi starter i den solrige by Málaga og ender i Spaniens livlige hovedstad, Madrid. Turen byder på natur, kultur og strandvejr! Vi begynder vores eventyr med at udforske Malaga sammen med lokale spejdere. Her vil vi nyde strandene, besøge byens seværdigheder som fæstningen, Alcazaba, borgen, Gibralfaro og byens imponerende katedral. Vi oplever også det sprudlende Mercado Central de Atarazanas. Et marked hvor vi smager på lokale lækkerier og får en autentisk spansk markedsoplevelse. Herefter venter en naturskøn vandretur i den charmerende by Frigiliana og langs floden Rio Chillar. Her kan vi finde rosmarin og citrontimian, nyde udsigten og de små vandbassiner, mens vi går gennem de hvidkalkede gader. Har du adrenalin i blodet, venter der en spændende oplevelse, når vi vandrer på El Caminito del Rey, som er kendt som en af verdens farligste vandrestier! Dertil kaster vi os ud i canyoning, hvor vi rappeller og svømmer gennem kløfter og vandfald, hvilket sikrer en uforglemmelig og actionfyldt oplevelse. Vi slutter turen af i Madrid, hvor vi udforsker alt, hvad byen har at byde på. Fra de historiske monumenter til de livlige gader. Efter en uge fyldt med eventyr, nye venskaber og uforglemmelige oplevelser, vender vi hjem til Danmark igen.

Turstaben omkring den fysiske belastning på turen:
Rejsen er en blanding af både kultur- og naturoplevelser. Vi kommer derfor til at gå en del i Málaga og Madrid, samt vandre i højdemeter. Oftest lægger vi vores oppakning og bærer kun turtasker. Dog kan vi snildt ende på en del kilometer.

Det er vigtigt, at du selv kan gå med egen oppakning, og vi anbefaler, du får gået dine vandrestøvler til inden turen. Dette kan du gøre ved at vandre nogle øvelsesture inden afgang.

Vi skal på vilde oplevelser, når vi vandrer El Chorro og tager på canyoning, så det er derfor vigtigt, at du har en normal til god fysisk form og lysten til at udfordre dig selv og få ømme muskler.

På turen hjælpes vi ad med at bære fællesgrej som Trangia, telte og mad. Sørg derfor for at have plads i din egen oppakning til noget af fællesgrejet.

Fra
11. oktober 2025 09:00
Til
19. oktober 2025 18:00
Max deltagere
16
Arrangeret af
Spejder-Rejser
Sted
Málaga
Adressse
Málaga, Spanien
Skriv til
Menu