
Kom med til Monaco Centenary Jamboree
Har din patrulje endnu ikke planlagt sommerlejren for 2023, så er her alletiders tilbud!
Spejderne I Monaco har inviteret Danmark til at sende to patruljer (2 x 9 spejdere +1 leder) til Monaco Centenary Jamboree nu til sommer!
Lejren arrangeres i anledningen af 100 året for spejderarbejdet i Monaco. I denne forbindelse inviteres to patruljer fra de lande, som har afholdt verdensspejderjamboree, hvilket Danmark gjorde i 1924. Der er lagt op til en super spændende lejr i fede omgivelser med spejdere fra hele verden. Lejren kommer til at foregå tæt på bjerge og Middelhavet i perioden fra lørdag den 22. juli til lørdag den 29. juli 2023.
Praktisk
Telte vil blive stillet til rådighed, så I skal kun bringe jeres personlige udstyr. Deltagerbetalingen er 600 euro pr. person. Hertil kommer rejseudgifter.
Invitationen gælder alle spejdere (14-17 år) uanset korps, og SIA vil gerne støtte jer i planlægning. Er I interesseret, så send en kort ansøgning til Richard Bjerregaard senest den 19. marts 2023. Se tilmeldingslink ovenfor.