
Diamant Extrem Aalborg
Har du nogensinde tænkt over, hvordan du ville reagere, hvis du blev presset helt derud, hvor du knap kan bunde? Eller drømmer du om at lære dig selv bedre at kende – både som spejder og som person? Måske er det bare ønsket om at få dit livs oplevelse med vilde aktiviteter og uforglemmelige udfordringer, der trækker.
Uanset hvad, er Diamant Extrem kurset for dig! Her er der fuldt fokus på din personlige udvikling i tæt samarbejde med andre, og du får individuel sparring med din vejleder under hele forløbet.
Du vil blive sat i situationer, der kræver kreative løsninger, mod og viljestyrke. Øjeblikke, hvor du skal finde de sidste kræfter frem – og holde hovedet koldt, selv når det virker umuligt.
Er du klar til at rykke dine grænser og opleve noget helt unikt?