
Adventure i Alperne 2026
Når vi ankommer til Østrig, skal vi udforske området og udfordre os selv med en række spændende aktiviteter i naturen. Alle aktiviteter foregår under kyndig vejledning
af professionelle instruktører.
Du kan se frem til at hoppe i våddragt og kaste dig ud i canyoning – her skal vi rappelere ned gennem kløfter, svømme i krystalklare floder, hoppe fra klipper og suse ned ad naturlige vandrutsjebaner.
Vi skal også klatre på bjergvægge med udsigt over dalene og mærke adrenalinen, når vi når toppen.
En af turens helt store naturoplevelser bliver en vandretur op gennem bjergene med overnatning i en hyggelig alpehytte. Her smager vi på lokale specialiteter som ost og chokolade – perfekt efter en dag med sved på panden og ømme ben.
Men turen handler ikke kun om fart og eventyr. Vi lægger også vægt på fællesskabet – hygge omkring bålet, sjove lege og mulighed for at møde spejdere fra andre lande og kulturer.
Turen er for dig, der har lyst til at udfordre dig selv og opleve naturen på nye måder. Du behøver ikke være eliteatlet, men en almindelig god fysisk form og mod på højder, vand og eventyr er vigtigt.
Du skal være 14-20 år for at deltage i denne tur