DM i Spejder bliver i 2024

Vi glæder os meget til at invitere alle landets spejdere til at deltage i en god og fair konkurrence i ægte spejderånd i 2024!

Foto: Lasse Mørch

DM i Spejder er en landsdækkende konkurrence arrangeret af KFUM-Spejderne, hvor alle korps er velkomne til at deltage. Konkurrencen starter med indledende kvalifikationsrunder på forskellige spejdercentre i hele landet. Spejderne vælger selv, hvilke center de har lyst til at deltage på. De grupper, der klarer sig bedst i kvalifikationsrunderne, kommer videre til den store finale.

Noget af det unikke ved DM i Spejder er, at man mødes på tværs af distrikterne og landet. Formålet er at skabe de bedst mulige oplevelser for flest mulige spejdere, uanset om man kommer for at vinde eller for at have en hyggelig og sjov patruljeweekend. Der konkurreres indenfor en lang række traditionelle og utraditionelle færdigheder. Indholdet er ens på alle centre henover landet.

Udsættes et år

Dette skal blot ses som en orientering fra Styregruppen for Arbejdsprogram og Events om, at DM i Spejder forventes afholdt i 2024. Hvis man som tropsleder/distriktschef eller andet går og afventer informationer om DM i Spejder, er det nu fastsat, at det bliver i 2024. Der er derfor rig mulighed for at stable et distriktsarrangement på benene i 2023, så spejderne er i træning til DM i Spejder. Mere info vil følge, både i nyhedsbrevet og på DM i Spejders Facebookside som vi nærmer os afholdelsen. 

, ,

Læs også

Menu