Aftenåbent i Eventyrsport den 6. maj kl. 18-20

Tilmeld jer en aften med gode rabatter - eller bliv spejder-ekspert for en aften.

Sommerlejr
Ole Thye Gram

Tirsdag den 6. maj holder Eventyrsports butikker ekstra åbent om aftenen for KFUM-Spejderne, hvor de byder spejdere, deres forældre og ledere velkommen.

Flere muligheder denne aften

  1. Du kan sammen med en medleder melde dig til at være spejder-ekspert for en aften i samarbejde med Eventyrsports dygtige medarbejdere. I skal være med til at fortælle forældre og deres spejdere, hvilket udstyr til sommerlejren, weekendturen og spejderlivet man har brug for som spejder – især som bæver og ulv.
  2. Som ledere af en enhed kan I bruge denne aften som et anderledes spejdermøde, hvor I inviterer spejderne og deres forældre med til en aften i Eventyrsport. Det er en unik mulighed for både spejdere, forældre og jer til at komme tæt på de butikker, der sælger alle vores logovarer, får masser af god vejledning til spejderudstyret og få gode rabatter oveni.

1. Spejder-ekspert for en aften

Tag fat i en medleder og meld jer til en aften, hvor I får lov at hjælpe spejderne og deres forældre med at blive klogere på det helt rette udstyr til spejder. Det sker i samarbejde med Eventyrsports medarbejdere. Kunne det være noget for dig og din spejderleder-ven, sender I en mail til Sus Lynge Dahl, hvor I skriver hvem I er, hvilken gruppe I er tilknyttet, og hvilken butik I kunne tænke jer at hjælpe i. Kontakt: sus@kfumspejderne.dk

2. Et anderledes spejdermøde

Invitér spejderne og deres forældre med til spejdermøde i Eventyrsport. Her kan I bruge aftenen til at have fokus på det udstyr, der er brug for til sommerlejren eller til spejder i det hele taget. Måske kan I også tale om, hvordan man pakker en rygsæk, hvilke sokker der er de bedste, når de bliver våde, hvilken kniv skal man ønske sig, når man har fået sit knivbevis. Der vil være både dygtige Eventyrsport medarbejdere og erfarne spejderledere til stede. Har I Iyst til at holde spejdermøde for en aften i Eventyrsport, skal I samle det antal fra gruppen, som deltager og tilmelde jer her:

Denne aften vil FDF afholde en lignende aften for deres medlemmer i Eventyrsports butikker.

Hvor har Eventyrsport butikker?

Find en af de 16 butikker i landet her.

Læs også

Menu