Naturen i Maden søger frivillige til Spejdernes Lejr 2026

Vil du være en del af Spejdernes Lejr som frivillig? Kan du godt lide at lave aktiviteter til børn? Og synes du fermentering lyder spændende?

Foto: Christian Bloch Hansen

Så skal du da være en del af team Naturen i Maden på Spejdernes Lejr 2026!

Vi er i fuld gang med at udvikle vores aktivitetsområde og søger seje frivillige, som vil være med til at vække det hele til live og gøre vores område til noget ganske særligt. Hos os arbejder du 40 timer fordelt på lejrens dage. Du kan både være med til at sætte vores aktivitetsområde op lige inden lejrstart, afvikle fede aktiviteter under lejren og pakke ned efter lejren.

Vi tilbyder

  • Du bliver en del af et dejligt fermenterende hold
  • Vi betaler din fulde billet til Spejdernes Lejr 2026
  • Du kan få en lejrplads i frivilliglejren og fuld forplejning
  • Du vil helt klart ikke mangle snacks!
  • Der vil være en vis fleksibilitet i forhold til vagter. Vi vil udarbejde en vagtplan, hvor du kan ønske vagter.

Om dig

  • Du vil gerne lave sjove aktiviteter for børn fra 8 år
  • Du er klar på at møde alle med et smil og god energi
  • Du er ansvarlig og har et godt overblik, selv med mange spejdere på én gang
  • Du har lyst til at arbejde 40 timer fordelt på lejrens dage.

Synes du det lyder vildt spændende, så læs mere om vores aktiviteter på lejren, og tilmeld dig.

Hvis du har lyst til at være frivillig under nogle andre vilkår, fx hvis du ikke ønsker at overnatte på lejren, så ræk ud og vi tager en snak om mulighederne.

Kontakt: Sofie Steffensen på sgs@dds.dk eller Tobias Lau på tol@dds.dk.

Om projektet Naturen i Maden

Naturen i Maden er et nyt, tværkorpsligt projekt, der inviterer spejdere på en magisk opdagelsesrejse ind i den usynlige natur – gennem noget alle elsker: mad.

Projektet har modtaget generøs støtte fra Novo Nordisk Fonden. Med en bevilling på 2.698.026 kr. bliver det muligt at styrke børns og unges forståelse for natur, mad og bæredygtighed gennem sanselige og involverende madoplevelser i naturen.

Læs mere her.

,

Læs også

Menu