
Første januar 2025 trådte foreningers ret til en basal bankkonto til erhverv i kraft. I den forbindelse blev der også oprettet et klagenævn målrettet foreninger, der vil klage over problemer med at få oprettet en bankkonto.
Finanstilsynet har ændret deres vejledning til bankerne, som nu skal tage mere hensyn til foreninger - herunder gælder det, at de skal stille færre krav til dokumentation.
Færre dokumentationskrav
Nu er der fx kun dokumentationskrav på tegningsberettigede personer (altså de personer, der kan underskrive aftaler og indgå bindende forpligtelser på vegne af foreningen, såsom fx forperson og kasserer). Det er også vedtaget, at MitID kan være eneste identitetskontrol i foreninger med lav/middel risiko for at blive misbrugt til kriminalitet.
Problemer med oprettelse?
Hvis din gruppe oplever problemer med at oprette en bankkonto, eller hvis banken kræver unødigt mange informationer, kan I derfor nu henvende jer til Det finansielle ankeklagenævn.
Her kan I både finde vejledninger til, hvordan I klager, og I kan få hjælp og sparring.
Læs klagevejledningen her.