Studentermedhjælper-stilling til fermentering og formidling rundt i Danmark og på Spejdernes Lejr 2026

Er du klar på et studiejob, hvor du både får lov til at planlægge, kommunikere og tage ud i landet og møde spejdere ansigt til ansigt? Så har vi et spændende studiejob til dig!

Opbygning af lejrplads
Foto: Johny Kristensen

Vi leder efter en idérig og udadvendt studentermedhjælper, der vil være med til at gøre Spejdernes Lejr 2026 til noget helt særligt. Du skal hjælpe med at arrangere spændende forløb, promovere et projekt om bakterier og svampemycelier i mad og være med til at skabe aktiviteter, som samler spejdere fra hele Danmark på tværs af korps.

Du får fingrene i mange forskellige opgaver – fx:

  • Planlægge og koordinere forløb til Spejdernes Lejr 2026
  • Hjælpe med kommunikation og promovering (sociale medier, nyheder, events osv.)
  • Tage ud og besøge spejdergrupper og ledere rundt i landet
  • Bidrage med idéer og kreative løsninger

Vi forestiller os, at du...

  • Er udadvendt og god til at formidle
  • Har styr på at organisere og holde mange bolde i luften
  • Måske selv har været spejder (og kender magien fra Spejdernes Lejr)
  • Har en interesse for fx fermentering, mikrobiologi eller bare nysgerrighed på natur, mad og eksperimenter
  • Tør tage initiativ og kan arbejde selvstændigt

Praktisk info

Start: 20. januar 2026 
Omfang: ca. 13 timer om ugen
Alle uanset korps kan søge
Du skal kunne være med alle dage på Spejdernes Lejr 2026 (18.-26. juli, så planlæg sommerferien derefter)
Ansættelsesperiode: 20. januar 2026 til 31. januar 2027

Lyder det som noget for dig?

Så send en kort ansøgning (max én side) til os senest d. 8. december – vi glæder os til at høre fra dig! Din ansøgning skal sendes til Tobias Lau på tol@dds.dk.

Om projektet Naturen i Maden

Naturen i Maden er et nyt, tværkorpsligt projekt, der inviterer spejdere på en magisk opdagelsesrejse ind i den usynlige natur – gennem noget alle elsker: mad. Projektet har modtaget generøs støtte fra Novo Nordisk Fonden. Med en bevilling på 2.698.026 kr. bliver det muligt at styrke børns og unges forståelse for natur, mad og bæredygtighed gennem sanselige og involverende madoplevelser i naturen.

Læs også

Menu