Støt KFUM-Spejderne og få fradrag

Vidste du, at du nemt kan støtte KFUM-Spejderne ved at give en skattefri gave?

Foto: Frederik Dahl Kehlet

Det er muligt for både private og virksomheder at støtte KFUM-Spejderne og vores grupper økonomisk og få skattefradrag for det. Når du giver en økonomisk gave til KFUM-Spejderne, hjælper du os med at skabe fællesskab, friluftsliv og oplevelser for børn og unge i hele Danmark – og du får samtidig fradrag på din årsopgørelse. Det kræver blot, at gaven gives på den rigtige måde.

Hvad er en skattefri gave?

En skattefri gave er et økonomisk bidrag, hvor giveren får mulighed for at trække beløbet fra i skat, hvis det er minimum 200 kr. KFUM-Spejderne er godkendt af Skat til at modtage disse gaver, og både giverne, grupperne og hele korpset får glæde af dem:

  • Giveren støtter et godt formål og får skattefradrag.
  • Gruppen får flere midler til fede spejderaktiviteter.
  • Korpset kan søge momskompensation – og det kræver mindst 100 gaver à 200 kr. årligt.

En del af de indsamlede midler går blandt andet til, at vi kan tilbyde fripladser til børn og unge, som til trods for familiens økonomiske situation kan få chancen for at gå til spejder og opleve glæden ved spejderlivet.

Sådan giver du en skattefri gave

Du kan give din økonomiske støtte ved at overføre minimum 200 kr. via bank eller MobilePay:

  • MobilePay: 72642
  • Bank: Reg. 4183 – Konto 4330164069


Husk at skrive:

  • CPR-nummer (for skattefradrag)
  • Fulde navn
  • Hvilken gruppe gaven skal gå til, eller om det skal gå til KFUM-Spejderne overordnet.

Støtten vil blive behandlet på korpskontoret og videresendes herefter til gruppen.

Har du spørgsmål? Så kan du altid kontakte medlemsservice@spejdernet.dk

Tak, fordi du støtter spejderarbejdet – med dit bidrag er du med til at skabe stærke fællesskaber.

Læs også

Menu