Nyt online samværskursus – sådan forbereder du dig som gruppeleder

Alle spejdere skal opleve trygge fællesskaber. Derfor skal alle medlemmer over 15 år gennemføre et nyt online Samværskursus: Trivsel og tryghed i spejdergruppen.

6 spejder der har det sjovt
Foto af Ole Thye Gram

Hos KFUM-Spejderne er det vigtigt, at alle spejdere oplever trygge og gode fællesskaber. For at styrke denne indsats har hovedbestyrelsen besluttet, at alle medlemmer over 15 år skal gennemføre et nyt online Samværskursus: Trivsel og tryghed i spejdergruppen. Det er den gruppe medlemmer, der i forvejen indhentes børneattester på. Kurset giver en fælles forståelse af, hvordan vi skaber trivsel i gruppen – og hjælper ledere og medlemmer med at blive klædt på til at håndtere de situationer, man kan møde som spejderleder.

Kort om kurset

  • Varighed: ca. 30 minutter.
  • Indhold: Nationale og lokale samværsregler, fiktive dilemmaer på video med svarmuligheder, gode råd og links til mere viden.
  • Temaer: Overnatning, fysisk kontakt, forældre, mistanke samt det inkluderende fællesskab.

Kurset gennemføres individuelt i medlemsservice, men kan med fordel tages i fællesskab på et ledermøde.

Din rolle som gruppeleder

  • Brug et ledermøde til at tale om trivsel og samvær.
  • Upload samværsregler: Læg gruppens regler i Medlemsservice (vejledning her).
  • Se status på den enkelte leder under Medlemscertificeringer i medlemsservice.

Hvornår skal kurset gennemføres?

  • Gruppeledere og distriktschefer er inviteret i august.
  • Øvrige medlemmer over 15 år inviteres i november 2025.
  • Nye ledere og medlemmer, der fylder 15 år, inviteres løbende herefter.

Frist: Kurset skal gerne gennemføres inden for 3 måneder efter invitationen. Det giver god tid til at indtænke kurset i et ledermøde eller et fælles arrangement.

Tip: Gennemfør selv kurset i god tid, så du er klædt på til at støtte dine ledere.

Forslag til lederarrangement

Invitér alle ledere og medlemmer over 15 år til et fælles arrangement, hvor:

På den måde bliver kurset både et individuelt ansvar og en fælles oplevelse, der styrker dialogen i gruppen. Overvej, om unge mellem 15 og 18 år bør have deres eget arrangement, hvor de bliver støttet i at gennemføre samværskurset og samtidig får en introduktion til, hvad det vil sige at arbejde med samværsregler.

Se mødeforslag til at gennemføre samværskurset som medlemmer mellem 15 og 18 år her.

Har du spørgsmål?

Kontakt udviklingskonsulent Marie Snedker på marie.snedker@kfumspejderne.dk.

Materialer til dialog

  1. “Trivsel og Tryghed i foreningen” – hæfte og samtalekort til ledermøder.
  2. “Når grænser brydes” – materiale om grænsebrydende adfærd og kommunikation.

Læs mere om samværskurset her.

Læs også

Menu