Open Call: Repræsentér KFUM-Spejderne i Danmark til Go Global 2025

Er du mellem 18 og 30 år og har du lyst til at tage dit internationale engagement til næste niveau? Så er Go Global lige noget for dig!

Go Global er et unikt weekendarrangement for unge spejdere fra hele Norden, der brænder for internationalt samarbejde, nye perspektiver og stærke netværk. Arrangementet afholdes hvert andet år og samler deltagere, der vil gøre en forskel – både hjemme og ude i verden.

Til at deltage i Go Global søger KFUM-Spejderne i Danmark én engageret deltager, der har lyst til at tage del i et inspirerende, internationalt fællesskab og repræsentere os i det nordiske netværk.

Hvorfor deltage i Go Global?

  • Bliv en del af et stærkt nordisk netværk af unge med internationale ambitioner.
  • Få dybere indsigt i den globale spejderbevægelse (WAGGGS og WOSM).
  • Del erfaringer og best practices på tværs af landegrænser.
  • Bliv inspireret til at bringe nye idéer hjem i dit spejderarbejde.

Hvad kan du forvente?

  • Workshops og aktiviteter med fokus på internationalt engagement.
  • Mulighed for at lære fra andre unge spejdere i Norden.
  • Venskaber og netværk på tværs af kulturer.
  • En sjov og meningsfuld weekend fyldt med fællesskab og nye perspektiver.

Praktisk information

  • 7.–9. november 2025
  • Vi mødes i Malmö fredag kl. 15, hvorfra vi rejser sammen med de øvrige nordiske deltagere til Backagården i Höör – her foregår selve Go Global-weekenden.
  • Arrangementet slutter søndag kl. 12 i Höör.
  • KFUM-Spejderne dækker alle omkostninger i forbindelse med deltagelsen.

Sådan ansøger du

Send en kort motiveret ansøgning senest 24. august 2025 til KFUM-Spejdernes Vice-IC Richard Bjerregaard på richard@bjerregaard.net.

Fortæl kort om dig selv, hvorfor du gerne vil med, og hvordan du vil bruge dine erfaringer bagefter i dit spejderarbejde.

Har du spørgsmål, er du selvfølgelig velkommen til at skrive.

Vi glæder os til at høre fra dig – Go Global venter!

Læs også

Menu