Bliv bibeldetektiv: Gå på opdagelse i Bibelens mysterier

Et nyt forløb inviterer børn og unge til at udforske Bibelen gennem leg, aktiviteter og refleksion – og få et særligt mærke som bibeldetektiv.

Foto: Christian Bloch Hansen

Bibelen er en bog, som de fleste har et eller andet forhold til. Nogle har et tæt forhold, mens andre måske kun husker den fra konfirmationsundervisningen. Nogle kan måske næsten citere den udenad, mens andre blot genkender enkelte fortællinger.

Men hvad er Bibelen egentlig for en bog?

Det er netop dét, Bibeldetektiverne handler om. Et forløb, hvor børn og unge skal være bibeldetektiver og dykker ned i Bibelens hemmeligheder og på den måde udforske Bibelens vilde historie og Bibelen som bog.

Bibelen er et univers fyldt med fortællinger, digte og breve, skrevet af mennesker gennem århundreder. Teksterne rummer følelser og tanker om at være menneske – at leve med hinanden og med Gud, som insisterer på at være en del af livet.

Forløbet består af tre færdige møder. Hvert møde indeholder en leg, en aktivitet og en afsluttende andagt. Når I har været igennem de tre møder, kan I optjene det særlige bibeldetektivmærke.

Der findes to versioner af forløbet:

– Én til de yngste (8–14 år)
– Og én til de ældste (fra 15 år)

Bibeldetektiverne lanceres lige efter sommerferien, så I kan være klar til at gå på opdagelse i Bibelen fra begyndelsen af den nye sæson.

Læs mere om DetMedGud lige her.

Læs også

Menu