Time Timer

“Hvor lang tid tager det?” “Hvornår er vi der?” “Hvor længe skal vi…”

Billede af in time timer
Foto af Christina Gottlieb Holm

Det er måske spørgsmål, du som spejderleder hører flere gange i løbet af et spejdermøde. Det kan være frustrerende, når du har lagt tid og energi i at planlægge et spændende møde, for derefter at blive mødt med spørgsmål, der får dig til at tænke, at spejderne faktisk ikke gider deltage eller synes, det er kedeligt. Spejdernes spørgsmål er ikke nødvendigvis et udtryk for manglende interesse, men nærmere et udtryk for børns dårlige tidsfornemmelse og manglende evne til at forstå rækkefølge af begivenheder.

Et spejderprogram indeholder mange forskellige slags udfordringer, opgaver og aktiviteter - ofte med flere skift i løbet af spejdermødet. Nogle opgaver kræver bevægelse, andre kræver fingerfærdigheder og mange kræver en vis grad af koncentration. Til spejder har vi ofte brug for, at spejderne kan fordybe sig i en opgave i et tidsrum, inden vi går videre til næste punkt i programmet. I den forbindelse kan man gøre brug af et særligt ur kaldet en Time Timer.

Hvad er en Time Timer?

En Time Timer er et nedtællingsur, som synliggør hvor meget tid, der er tilbage af en given aktivitet. Uret kan hjælpe spejderne til at få en bedre tidsforståelse og skabe en bedre koncentration, når det bliver synligt, at aktiviteten er slut om 10 minutter. Det er nemt at bruge for både spejdere og ledere.

Hvordan bruger jeg en Time Timer til spejdermødet?

Hvis du gerne vil bruge en Time Timer til en aktivitet til spejdermødet, så indstiller du uret til det antal minutter, som aktiviteten tager. Tiden vises på urskiven med en rød farve. Derefter begynder uret at tælle ned, imens det røde område bliver mindre og mindre. Når det røde område er væk, er der gået 10 minutter.

Et eksempel: Hvis dine spejdere skal bygge et 10-minutters tårn og kun må bruge 10 minutter, så indstiller du Time Timeren til 10 minutter. Dine spejdere kan nu hele vejen igennem aktiviteten kigge op mod uret og se hvor lang tid, der er tilbage.

Mere om Time Timer

En Time Timer kan købes i forskellige størrelser. Til et spejdermøde, hvor uret skal være synligt for hele spejderflokken, kan man med fordel købe det store ur. Det kan købes flere steder, blandt andet her: www.legeakademiet.dk.

Du kan se se et eksempel på, hvordan Timer Timer kan fungere som visuelt værktøj her: http://youtube.com/watch?v=RLnjEuJkJAQ

Læs også

Menu