
1. juledag 1964 gik fire unge mænd ud og fældede et rankt egetræ. Det blev til Gungner – Odinsklanens ceremonielle spyd. Seks årtier senere mødes de stadig, nu med koner, børn og endnu flere medlemmer.
Hvad holder klanen sammen?
Mange har spurgt: Hvordan kan en gruppe mennesker holde sammen i mere end 60 år?
Måske fordi klanen aldrig har handlet om faste roller eller krav. Man har altid kunnet komme, som man var – med børn, med hund, med grin, med vemod eller bare sig selv – og stadig høre til.
Det, at man har en gruppe, som er så dybt forankret i noget, det kan virkelig noget," siger Kirsten.
Klantinget har været klanens rygrad. Hvert år samles man, laver program for det kommende år og fordeler opgaverne. Ikke kun af praktiske grunde, men som en rituel forankring – et moderne tingsted, hvor man slår Gungner tre gange i jorden og siger: Vi er her stadig.
Selvom klanaktiviterne er blevet lidt roligere med årene, er ånden den samme: Friluftsliv, venskab, nærvær – og måske vigtigst af alt, glæden ved at dele livets små og store øjeblikke sammen.
En klan i udvikling
De første klanmøder afspejlede den livssituation, de unge mænd stod i dengang – med sange, der bar præg af frihed, ungdom og et mere sorgløst syn på livet.
Sproget i sangene dengang... ja, det afspejler nok, at vi var unge og frie. I dag ville vi måske vælge lidt andre ord," siger Frode med et smil.
Men både sproget og samværet har ændret sig med tiden – i takt med at medlemmerne har fået nye roller i livet og flere er kommet til.
Jeg tror, en af grundene til, at vi stadig holder sammen, er, at vi har givet plads til udvikling og inviteret flere med," siger Eva, som kom med i klanen efter den oprindelige stiftelse.
Gennem årene har klanen tilpasset sig livet, som det nu engang har udfoldet sig. Det, der begyndte som en lille gruppe tidligere spejdere, er i dag et farverigt fællesskab af fædre, mødre, ægtefæller og børn – alle en del af klanens liv og historie.
Klanens evne til at forandre sig uden at miste sin kerne er måske netop dét, der har været nøglen til det vedvarende sammenhold.
Hvordan det hele begyndte
Idéen om at danne en klan opstod en sommerdag i 1964, da fire unge mænd – Verner, Hans Christian, Erik og Frode – sad i toget på vej hjem fra nye oplevelser. Undervejs faldt snakken på tiden efter spejderlivet, og ønsket om at bevare det særlige fællesskab voksede.
Allerede samme vinter – den 25. december 1964 – blev Odins Klan stiftet under en væbnervagt ved Kimmerslev Kirke. Dagen efter vandrede de gennem Tisvilde Hegn og fældede et egetræ på Kong Hans Høj. Træet blev til skaftet på Gungner – klanens ceremonielle spyd. Et symbol, der den dag i dag stadig bæres med til klantinget.
I årene derefter voksede fællesskabet støt.