Foto: Christian Kjær Jørgensen
289 stemte for, mens 32 stemte imod. Der var ingen blanke stemmer. Dermed var flertallet overbevisende, da de stemmeberettigede på Landsmøde 2024 stemte ja til hovedbestyrelsens forslag om nyt formål og arbejdsform. Sidst KFUM-Spejderne reviderede formålsparagraffen var i 1971.
Inden forsamlingen gik til afstemning blev det indkomne lovforslag om nyt formål og arbejdsform samt et ændringsforslag hertil motiveret og debatteret.
Ønske om et inspirerende formål
Formand for formålspatruljen, Kirstine Svansø Iversen, motiverede hovedbestyrelsens forslag om nyt formål og arbejdsform.
”KFUM-Spejdernes formål skal være forståeligt for medlemmerne, sætte en tydelig retning og inspirere til godt spejderarbejde. … Når formål og arbejdsform er retvisende og opdateret, vil ledere og andre medlemmer af korpset i højere grad opleve, at det er relevant at bruge formålet aktivt i spejderarbejdet. Det styrker den fælles KFUM-Spejderidentitet og følelsen af at bidrage til noget større end en selv, når formålet bruges aktivt”, sagde Kirstine Svansø Iversen.
Herefter motiverede Marie Rahr Kruse Østerholt det ændringsforslag til hovedbestyrelsens forslag, som Hafnia distrikt og Rosenvænget gruppe har lavet. Der var tale om en sproglig præcision, i det de ønskede at ændre ”folkekirkens kristne budskab” til ”folkekirken”, for at sikre at favne bredere. Efter motivation af hovedbestyrelsens lovforslag samt ændringsforlaget til hovedforslaget, blev der åbnet for mikrofonen på talerstolen.
Mange på talerstolen
Første taler på talerstolen var Allan Bäck fra Korpshistorisk Udvalg. Han roste – ligesom mange andre – processen. Men resultatet var han ikke imponeret over.
”Der er flere, der vælger vores korps, da vi har en synlig holdning til det åndelige, som man også finder i folkekirken. Det kristne er også noget, som ikke-kristne vælger til, da man har en holdning til tro. Det er symbolpolitik og populisme, at kristendom kan være til stede i formuleringen “at reflektere over …”. , lød det fra Allan Bäck.
Men mange advokerede også for at stemme for hovedbestyrelsens forslag til nyt formål og arbejdsform.
”Jeg glæder mig til at stemme ja til forslaget, som hovedbestyrelsen stiller. Forslaget er ikke præcist, som jeg selv ville have formuleret, men jeg har en stor respekt for den proces, der har fundet sted. ” … det er en fælles mængde af, hvad vi er som korps, lød det blandt andet fra Toke Arndal, Tommerup gruppe.
De unge på banen
Flere unge stemmer fandt også vej til talerstolen. To unge kvinder, som høstede et stor bifald, var Alina Harbo på 18 år og Mary Vej på 16 år fra Hafnia Distrikt.
”Det nye formål er noget, vi kan se os selv i som unge, hvor det er muligt at kunne reflektere over, hvad kristendommen er for os selv. Vi blev ikke en del af KFUM-Spejderne pga. kristendom, men for det demokratiske arbejde, fællesskab og arbejdet med naturen”, lød det fra de unge spejdere.
Lang proces op til afstemning
Formålsprocessen blev igangsat på landsmødet i 2020, idet landsmødeforsamlingen bad hovedbestyrelsen undersøge om KFUM-Spejdernes formål var tidssvarende for spejderarbejdet og børn og unges behov i dag.
I den efterfølgende proces har hovedbestyrelsen besøgt alle distrikter, grupperne har kunne arbejde med formålsmærke, og formålet har været drøftet ved både landstræf, Landsmøde 2022 og workshops.
