Medlemsservice indeholder et regnskabsmodul, der lever op til den til enhver tid gældende bogføringslov og rummer flere fordele for dig som kasserer.
Her er et udsnit af de fordele, som findes i systemet:
- Kontingent- og arrangementsbetalinger bogføres med ganske få klik – og listerne ajourføres automatisk, så både du og lederne til enhver tid kan se, hvem der har betalt.
- Lederne kan indsende udlæg via deres mobil, så du slipper for at håndtere krøllede kvitteringer og ulæselige kragetæer.
- Posteringerne i banken kan indlæses automatisk, så bogføringen bliver smidig og enkel.
- Du kan danne regnskabsrapporter til brug for kommuneansøgninger osv. direkte fra systemet.
På medlemsservice.nu finder du en opdateret regnskabsvejledning, en guide til at komme i gang samt en række korte vejledninger, der med skærmbilleder beskriver flere af de daglige processer.
De frivillige supportere står klar til at hjælpe dig godt i gang og har altid råd og vejledning klar i løbet af året og ved årsafslutningen.
Du finder kontaktinfo til supporten, FAQ, datoer for kurser, vejledninger og meget mere på medlemsservice.nu.