Sådan afregner du pengene fra Spejderhjælpsugen

Det er ved at være tid til at afregne de indsamlede penge fra spejderhjælpsugen.

Spejderhælpen

Hvis din gruppe har deltaget i Spejderhjælpen i september 2023 og ikke fået afregnet, bedes I sende en mail til info@kfumspejderne senest 31. januar 2024, hvori I oplyser, hvor stort et beløb, I har indsamlet. Herefter vil vi så fremsende en opkrævning til gruppen på det oplyste beløb. Når vi gør det på den måde, vil pengene blive bogført direkte ved indbetaling.

Vi hører gerne fra jer snarest muligt.

Hvem er Spejderhjælpen?

Hvert år tjener spejdere fra de fem spejderkorps en uge i september penge til Spejderhjælpen. I mange grupper er det en fast tradition at deltage. Spejderhjælpen er Spejdernes nødhjælpsfond, der hvert år samler penge ind til et u-landsprojekt. Fondens formål er at støtte projekter til fordel for nødlidende, syge og vanskeligt stillede børn i hele verden. Spejderhjælpsugen afholdes den sidste hele uge i september. 

Spejderhjælpen er en stor hjælp til spejdergrupperne for at realisere ‘Duty to others’ konceptet.

Ny forankring fra 2025

Fra 2025 bliver Spejderhjælpens arbejde forankret i de fem spejderkorps. Indtil da fortsætter arbejdet med fokus på at hjælpe flygtningebørn i Libanon. Læs mere om ændringen på Spejdernes hjemmeside.

Læs også

Menu