Jeg hedder Ane Karlshøj og har været spejder i 11 år. Jeg har været i Peder Oxe Haslev gruppe i ni år som spejder og medhjælper, men efter at være flyttet hjemmefra, har jeg de seneste to år været “eventspejder”, hvor jeg har deltaget på diverse løb, kurser og lejre.
I den forbindelse tog jeg til Sydkorea de to sidste uger i sommerferien for at deltage på den længe ventede verdensjamboree (WSJ). Som de fleste har hørt, var det en vild tur på godt og ondt. Lejren var fuld af højdepunkter og nedture, men det jeg husker tydeligst er naturligvis åbningslejrbålet og turen derhen. Min trop gik i samlet flok med vores røde t-shirts og matchende bøllehatte med Schweizere foran og tyskere bagved, og rundt omkring os sås uniformer i alle verdens farver: grøn, blå, brun, rød, turkis og en enkelt trop i guld. Vi var heldige at have en højttaler, men overalt var der kamp om at synge, hvad end det var spejdersange eller nationalbangere, højest. I vores trop var ‘Hot!’ af Nik og Jay et hit og Schweizerne fik efterhånden også styr på dansetrinene til “Lad mig se dig gå frem og tilbage, fra side til side, lad mig se dig gå op og ned, kom nu bliv ved”.
Da vi ankom til scenen, tror jeg alle blev overvældet af menneskemængden. De fleste har set noget lignende på SL, men der er noget helt specielt over at sidde blandt så mange nationaliteter, sprog og kulturer. Første del af ceremonien var ikke så meget andet end mænd der snakkede og flagceremoni, der til gengæld var MEGA fedt. Vi sad alle klar til at svinge med vores tørklæder når Dannebrog kom frem, og mellem landene var der en usagt konkurrence om, hvem der kunne lave mest larm, når deres flag blev ført frem. Ceremonien fortsatte med imponerende drone-show og fyrværkeri.
Jeg vil helt klart gå hjem og opfordre de yngre medlemmer i min gruppe til at tage på så mange internationale events som muligt, for det er en helt unik oplevelse hver eneste gang. Men ture som denne bliver også, hvad man gør den til. Det kunne have været den værste tur, fordi vi kun var en uge på lejren, der ikke var ordentlig frokost, vandet var varmt og vi svedte fra morgen til aften. Eller det har været den bedste tur fordi vi fik mange venner fra både ind- og udlandet, vi sad i timevis i skyggetunnelerne og byttede mærker, slog alle udlændingene i at bygge lego på tid og selvfølgelig VI VAR I SYDKOREA.
