Kirstine Mose Schade

Den svære samtale

Af Mia Stenberg

Det kan være en ubehagelig og uoverskuelig situation når den svære samtale med en spejder skal tages. Eksempelvis hvis din spejder ikke har overholdt flere aftaler i træk. Derfor er det godt at være forberedt, og have gjort sig nogle tanker inden. Spejder i denne sammenhæng dækker både over spejdere, ledere og frivillige i organisationen, da håndteringen af de forskellige stillinger er den samme.

Hvornår skal du tage den svære samtale?

Der er nogle klare retningslinjer, for hvornår samtalen bliver relevant. Blandt andet når spejderen agerer på en måde, der er til skade for gruppen eller organisationen, når spejderen overtræder klare regler og eller vigtige aftaler, når spejderen efter gentagne påpegninger ikke har ændret sin adfærd. Samtalen skal gerne stille nogle krav om ændringer til spejderen og dennes indsats.

Før samtalen

Det vigtigste er at beslutte, om samtalen er nødvendig. Du skal ikke tage kontakt, hvis ikke du er sikker på problemet. Der skal være et formål med samtalen, så den ikke demotiverer dig og spejderen. Derudover er der nogle ting, der er gode at have tænkt igennem og forberedt inden samtalen skal finde sted:

       - Forbered dig grundigt. Hvordan tror du spejderen vil reagere?

       - Hvilke løsningsforslag kunne du tænkte dig? Og hvornår skal de være opfyldt? Hvad er formålet med samtalen?

      -  Lav en liste over styrker og kompetencer hos den frivillig, så du kan benytte De 3 K’er og Bedstemors lov. 

      -  Inviter spejderen til samtale og forbered personen på emnet, uden at gå i detaljer. Samtalen bør ikke holdes i åbent forum eller være en overraskelse for spejderen.

Selve samtalen

Når du har indkaldt til møde eller samtale, skal du starte med at anerkende spejderens kompetencer og stærke sider – ligesom ved Bedstemors lov. Derefter skal problemet fremlægges tydeligt og konkret. Det nytter ikke noget at pakke det ind. Det kan være spejderen ikke har opfattet problemet, og dermed kan det blive uforståeligt, hvis det ikke forklares direkte. Spejderen kan derefter reagere på forskellige måder – hvilket er en god idé at forberede sig på inden samtalen.

Medspiller = Spejderen anerkender problemet og er parat til at finde en løsning
Passpiller = Spejderen anerkender problemet, men føler sig som et offer
Modspiller = Spejderen nægter, at der er et problem

Afhængig af, hvordan spejderen reagerer, skal du også agere forskelligt efter samtalen.

Efter samtalen

Som sagt kan mennesker reagere forskelligt på sådan en samtale. Derfor er det også forskelligt, hvordan den efterfølgende fase skal håndteres.

Medspiller = Hvis spejderen er parat til at finde en løsning, så tag en snak med fokus på om problemet er løst med de aftaler I lavede til samtalen.
Passpiller = Hvis spejderen føler sig som et offer, så fasthold at spejderen skal arbejde med sin egen rolle i problemet og aftal en ny samtale. Gør op med dig selv, hvor længe du vil vente, før problemet skal være løst. Husk den anerkendende og positive tone.
Modspiller = Hvis spejderen ikke kan se problemet, så planlæg en ny samtale – eventuelt med en tredje part, hvor I tager problemet op igen.

Baggrund og kilder

Artiklen er skrevet på baggrund af et oplæg om personligt lederskab på Refleks, der er et kursus afholdt af DUF.

 

Ulrik Ramsing: Unplugged, din vej til autentisk ledelse

Maja Loua Haslebo: Anerkendende ledelse

Leif Pjetursson: Når ledelse er kommunikation

Rie Skårhøj og Dorthe Kappelgaard: Ledelse af frivillige – en håndbog

Frederik Boll m.fl: Frivilligkoordinering

Hornstrup m.fl. : Strategisk Relationel Ledelse