Pernille Bille Tvedt

God forældrekontakt er vigtig

Forældrene er den gruppe, hvorfra vi henter nye ledere og nye bestyrelsesmedlemmer. En god relation til spejdergruppens forældre er vigtig for en velfungerende gruppe. 

De er også et godt sted at finde hjælp til de praktiske opgaver. Når vi, gruppens ledere og bestyrelse, har brug for at nogen bager en kage, hjælper med kørsel, holder vores hjemmeside ajour. Det bliver meget lettere, når relationen til forældrene er god.

Spejdernes Lejr 2022 - Workshop: Skab god forældrekontakt

Onsdag d. 27 juli 2022 kl. 9.00 til 12.00 på Spejdernes Lejr holdes en workshop om den gode forældrekontakt.

Se Spejdernes Lejrs aktivitetskatalog.

Projektgruppen skriver:

"En god relation til spejdergruppens forældre er vigtig for en velfungerende hverdag i gruppen. Derfor inviterer vi til en workshop, hvor vi sammen arbejder med og inspirerer hinanden til, hvordan vi udvikler en bedre forældrekontakt i den enkelte gruppe.

I workshoppen arbejder vi på en måde, som kan tages med hjem og fortsættes efter lejren, og alle deltagere får desuden udleveret inspirationsmateriale med idéer til egne workshops.

Vi glæder os til at se Jer til en inspirerende formiddag, som rækker ud over lejren, og ind i gruppens hverdag."

Fastholder spejderne

En god relation giver også lederne større mulighed for at formidle spejdergruppens værdier. Forældre, der kender til værdierne og ved, hvad der ligger bag spejdernes aktiviteter, er også mere tilbøjelige til at bakke op om møder, ture og sommerlejre. Et bedre kendskab til værdierne, giver et større engagement hos forældrene, som smitter af på børnenes engagement.

Nye ledere

Nogle forældre kan måske endda få lyst til selv at “blive” spejdere, og gruppen kan med fordel overveje, hvilke tilbud der er til voksne som ikke - i første omgang - ønsker at være med som ledere.

Få inspiration

Til arbejdet med den gode forældrekontakt har KFUM-Spejderne udgivet proceshæftet Forældrekontakt, som du kan downloade i menuen til højre. Materialet er også udsendt til alle grupper med korpsudsendelsen i marts 2022.

Materiale

Sammen med hæftet er udgivet forskellige materiale, som du kan downloade i menuen her til højre. Det indeholder samtalekort, selve proceshæftet, værdiplakaten og andet relevant materiale. 

For de dedikerede

Har hæftet og siden her givet dig blod på tanden til at lære mere om vores korps sammensætning. Det kan også være du interesseret i endnu mere materiale, som kan hjælpe dig og din gruppe i arbejdet med god forældrekontakt. I så fald kommer herunder en liste med endnu mere materiale.

Hjælpevideoer

Herunder finder du en playliste med videoer, som kan bruges sammen med proceshæftet. Videoerne introducerer hvert enkelt trin, om I kan med fordel se videoen, når I starter arbejdet på et kapitel. Den første video er en indledning til arbejdet med god forældrekontakt udfra proceshæftet.

Se videoerne på vores Youtube

Folderen Forældrekontakt

Hent samtalekort

Hent værdiplakat

Indsats og effekt