Foto: Dybbøl gruppe
03-05-2022
Påskens kick-off arrangementer i spejdergrupper over hele landet til Naturløbet blev endnu engang velbesøgt.

Velbesøgt Naturløb

Den 10. april blev påskens Naturløb skudt igang hos 12 spejdergrupper rundt om i landet ved kick-off arrangementer. Det var en stor succes for både spejderne og familierne, da gæsterne kunne komme forbi og bygge en gør det selv-figur fra deres goodiebag, lave spejderaktiviteter og blive sendt afsted på Naturløbet. Højby Gruppe fortæller blandt andet hvordan: “Det gik helt forrygende. Vejret var godt, der kom en masse mennesker, og vi fik trillet æg på rigtig påskemanér, inden gæsterne blev sendt ud på Naturløbet.”

Derudover er der andre succeshistorier fra Tranum Gruppe, der havde et par tusinde gæster forbi arrangementet, mens at der kom besøg fra nabobyerne hos Skodborg Gruppe.

Naturløbet kan stadig opleves

Efterfølgende har Naturløbet også været en stor succes, da der i løbet af ugerne har været skoler og børnehaver samt mange familier ude og tage rundt på løbet. Hvis I vil ud og opleve Naturløbet, så hold øje med den gruppe, der er tættest på jer, da de fleste afholder ekstra arrangementer - og uanset hvad er Naturløbet fremme til og med den 15. maj.

Læs mere om Naturløbet her, og find det løb, der er nærmest jer. Her kan I også finde kort over posterne på de enkelte naturløb.

Hvis jeres lokale gruppe gerne vil tilmelde jer til sommerens eller efterårets løb, så kontakt magnusbonde@kfumspejderne.dk 

Læs om hvordan Naturløbet gik til Naturens Uge 2021

KFUM-Spejderne og jem & fix afholdte kick-off arrangement som afslutning på Naturens Uge.