Ugens pressehistorie: KFUM-Spejderne i Saltum renser strande for affald

KFUM-Spejdernes nyhedsbrev vil fra i dag indeholde en ny feature: ‘Ugens pressehistorie’.

Foto: KFUM-Spejderne Saltum

Vi udvælger en historie om en gruppe et sted i landet, der har haft en god historie i lokalavisen, lokalradioen eller på de sociale medier. Emnet for historien er enten noget, de har oplevet, noget der kan inspirere eller information til andre spejdere.

I denne uge har vi fundet ‘Ugens pressehistorie’ i Saltum i Nordjylland, hvor KFUM-Spejdernes gruppe som havmiløvogtere har haft stor succes med at rense stranden for affald og skrald. En aften i maj afholdte Saltum Gruppe en strandrensning sammen med @raceforoceans, hvor der blev indsamlet 18,7 kg skrald på to timer. Ud over de mange kilo affald fandt spejderne et stort reb på 80 kg, som de trak fri af sandet med en bil.

Kom med!

Bor man i Nordjylland og har lyst til at være med ved strandrensningen, drager spejdergruppen af sted til stranden om lørdagen med poser og gribetang for at samle affald. KFUM-Spejderne i Saltum deltager i projektet ‘Havmiljøvogter’ fra februar 2021 og frem til januar 2022.
Læs hvordan du også kan være med på: xn--havmiljvogter-hnb.dk/

Læs hele artiklen i den lokale avis.

Se flere billeder fra indsamlingen på Saltum Gruppes Instagram-profil herunder:

, ,

Læs også

Menu