Støt et barn til spejder

Vil du støtte, at flere børn og unge får muligheden for at blive spejdere?

Hos KFUM-Spejderne ønsker vi, at så mange børn og unge som muligt kan komme ud og få gode oplevelser i naturen🌲🌿 Som spejder udvikler du både praktiske færdigheder og personlige kompetencer i et meningsfuldt fællesskab med andre børn og unge.

Adgang til fællesskabet skal ikke afhænge af familiens økonomiske situation, derfor giver KFUM-Spejderne fripladser til børn og unge, der gerne vil gå til spejder, men hvor familien ikke har den økonomiske mulighed for at støtte dette.

Du kan være med til, at flere børn og unge får mulighed for at gå til spejder og komme ud i naturen. Ved at give en donation til fripladser hos KFUM-Spejderne, bidrager du til, at børn og unge får oplevelser for livet. Når et barn har fået en friplads hos KFUM-Spejderne, sørger spejdergruppen selv for at dække resterende udgifter, såsom ture, lejre og materialer til spejdermøderne.

Tak for din støtte – du er med til at rykke verden med vilje. 💚

Du kan også sende 200 kr. via MobilePay til 72642 med beskeden: “Støt et barn til spejder”, og derved give spejderglæden videre til en anden.

Lav din egen indsamling

Der er faktisk også andre muligheder for at støtte, fx er det muligt at oprette jeres egen indsamling i din gruppe. Går I og materialer til spejdermøderne, maling til at friske hytten eller ressourcer til andre aktiviteter, fx til en lejr? Så kan I lave jeres egen indsamling på BetterNow og dele den med jeres familie, venner, spejdergruppe osv.

  • Start med at gå ind på BetterNow og klik på ‘Opret kampagne’, så er du i gang.

Giv en pengedonation på anden vis

Der er også en mulighed for, at du kan give en gave til en valgfri gruppe, et distrikt eller projekt. Her er der to måder til, hvordan du kan støtte spejder-fællesskabet.

  • Du kan støtte ved at bruge MobilePay. Send beløbet til 72642  – husk at notere den gruppe/distrikt pengene skal tilfalde.
  • Du kan også indbetale et beløb til Danske Bank på konto nr. 4183-4330164069  – husk at oplyse modtager af gaven. 

Desuden kan du trække beløbet fra i SKAT, hvis du oplyser dit cpr.nr. eller cvr.nr. Du kan læse mere om donationer til os og muligheden for at trække dem fra i SKAT på vores hjemmeside.

Med din hjælp kan vi sammen styrke fællesskabet i grupperne og fortsat udvikle KFUM-Spejdernes aktiviteter. Sammen kan vi forbedre en fritidsaktivitet, der giver børn og unge både kompetencer og minder for livet. 

Læs også

Menu