Foto: Tommerup Gruppe
04-07-2022
Endnu engang blev der afholdt Sankt Hans i forbindelse med jem og fix samarbejdet og aldrig har så mange grupper været med.

Sankt Hans blev startskuddet for 34 Naturløb rundt om i Danmark

De mange grupper afholdt Sankt Hans arrangementer med alt fra bål, til skumfidusristning, byg selv-figur og selvfølgelig Naturløb.

Sankt Hans blev en succes som altid

Der var et stort fremmøde hos mange af grupperne, der mærkede, at en Sankt Hans uden restriktioner havde øget interessen hos lokalbefolkningen. Tommerup Gruppe oplevede eksempelvis den største tilslutning til Sankt Hans arrangementet og Naturløbet, igennem de seneste to år de har været med. Derudover fik Ensted Gruppe nye medlemmer under Sankt Hans arrangementet, da de mange aktiviteter og det store fællesskab gjorde indtryk. 

Naturløb resten af sommeren

Hvis I ikke var med til Sankt Hans eller endnu er kommet på Naturløbet, så frygt ej, for alle 34 Naturløb kan opleves helt frem til d. 27. juli 2022. Posterne kan findes i den lokale natur og består af aktiviteter og udfordringer, der alt sammen har temaet den danske sommer, og med fokus på at alle aldre i familien kan finde dem sjove, lærerige og udfordrende.

Læs mere om Naturløbet her, og find det løb, der er nærmest jer. Her kan I også finde kort over posterne på de enkelte naturløb.