12-05-2022
KFUM-Spejdernes har fået en Ungeredaktion for de 13-17-årige. Bag det står en sej og dygtig redaktion - vil du være med? Så kom med til redaktionsmøde på korpsweekend.

Open call: Kom med i KFUM-Spejdernes Ungeredaktion

KFUM-Spejdernes Ungeredaktion er et tilbud for unge spejdere i alderen 13-17 år. Bagved står en sej og dygtig redaktion, der sørger for, at du kan se, hvad der sker ude i spejderland og kan give inspiration til de unges eget spejderliv.

Vær med!

Redaktionen består lige nu af tre personer, og vil rigtigt gerne have flere med! De mødes et par gange om året, hvor de får hygget, lavet indhold og snakket om Ungeredaktionens fremtid. 

Ungeredaktionen mødes næste gang på korpsweekenden lørdag den 21. maj på Houens Odde Spejdercenter, hvor indholdet til de næste par måneder skal planlægges. Er man interresseret i at blive en del af Ungeredaktionen, eller vil man bare gerne komme og se om det er noget for en selv, skal man være meget velkommen. Skriv til kommunikation@kfumspejderne.dk.

Ungeredaktionen tager blandt andet ud, hvor historierne opstår. Derfor vil de også gerne høre fra din gruppe, når I laver spændende spejderarbejde, og om I har kommende redaktionsmedlemmer af Ungeredaktionen. 

I er altid velkomne til at kontakte os på mail for at høre mere.

Følg med på Instagram

I kan møde den nye Ungeredaktion på Instagram. Ungeredaktionen har brede rammer for hvad de vil lave, og redaktionen er frie til at lave netop det, de synes, der kan inspirere andre til spejderlivet. 

Følg med på KFUM-Spejdernes Instagramprofil her.