Foto: Pernille Bille Tvedt
02-09-2021
Husk, at I kan bestille gratis velkomstpjecer til nye spejdere på 55Nord. Familiespejder og junior har fået nye pjecer.

Nye pjecer til junior og familiespejder

Hvis gruppen gerne vil sende en skriftlig introduktion til KFUM-Spejderne og vores værdier med de nye spejdere hjem, så også deres forældre kan blive klogere på KFUM-Spejderne, så husk I kan bestille gratis velkomstpjecer hos 55Nord.

Pjecerne til familiespejder og junior er netop blevet opdateret og kan bestilles hos 55Nord via deres hjemmeside. Du finder den nye folder til familiespejder her, og den nye juniorfolder her

Se de nye pjecer på Yumpu.com, hvor du også finder KFUM-Spejdernes andre tryksager

Har I brug for materiale til en hvervekampagne, så læs her, hvor I kan finde det forskellige.

Lad børnene invitere en ven med til spejder

Mange grupper har god succes med at lade spejderene invitere en ven med til et spejdermøde. Hvis I også vil afprøve det, kan I finde postkort og flyers til både bævere og ulve på print selv-portalen.

Mens de trykte postkort koster lidt i tryk, kan I ganske gratis downloade en flyer i størrelsen A5 I selv kan udskrive.

Læs mere om print selv her

Hvervning af forældre

Det er også på Print Selv-portalen, at I finder skabeloner til hvervemateriale, hvis I har brug for at styrke ledergruppen. Her er bl.a. en enkel skabelon til en hverveplakat, som I kan gøre personlig med egen tekst, hvis I ikke ønsker at bruge det foreslåede. I kan også invitere interesserede til en ’4 ugers udfordring’, hvor jobbet som spejderleder kan afprøves over fire uger. Der ligger skabeloner til dels en plakat og dels flyers til uddeling på print selv-portalen under ’Plakater’.

Marker jer i landskabet

Mangler I et flag med jeres gruppenavn ved hytten, så kan det også bestilles via Print Selv, ligesom det er muligt at bestille et flag med KFUM-Spejdernes logo alene. Det er også her, I finder klistermærker med enten gruppenavn eller KFUM-spejdernes logo i forskellige varianter. Disse kan bruges til at sætte på udstyr eller andet.