Foto: KRYDSFELT
24-11-2021
Konferencen KRYDSFELT er for alle, der jævnligt står i opgaven med at forkynde for børn. Her gives mange forskellige bud på praksis – også fra komikeren Jakob Svendsen.

Konference giver lavpraktisk hjælp til forkyndelse på næste møde

Af Styregruppen for Kristendom og Forkyndelse (SKF)

KRYDSFELT er en konference på tværs af folkekirken og organisationer med tilknytning hertil. Krydsfelt er et mødested, hvor vi på tværs af skel kan samles og blive inspireret i vores arbejde med børn, unge, tro og liv. Derfor er KFUM-Spejderne også med som medindbyder. Samtidig er det også et sted, hvor vi mødes og skaber netværk og sparring på tværs af skel, stillinger og arbejdsgrene.

Inspiration mange steder fra

Hver især har vi vores tilgang til det kirkelige arbejde med børn og unge. Men vi tror på, at det giver mening både at kigge hinanden over skuldrene, blive lidt gensidigt inspirerede og også at sætte sig sammen i diverse workshops og lade samtalen opstå omkring et konkret emne. Det er også KRYDSFELTs håb, at konferencen kan give en større forståelse for den måde, vi hver især arbejder og tænker på og give relationer og kontakter på tværs.

Det praktiske

KRYDSFELT afholdes lørdag d. 22. januar 2022 på Hardsyssel Efterskole – tilmeldingsfristen er den 7. januar. 

Mere information og tilmeldingen finder du på krydsfelt-folkekirken.dk