30-08-2021
KFUM-Spejderne og jem & fix inviterer hele familien til afslutning på Naturens uge. Læs mere her.

Kom til Naturens Uge med KFUM-Spejderne og jem & fix

Som en del af afslutningen på Naturens Uge, afholder KFUM-Spejderne og jem & fix et kick-off event i form af et Naturløb for både små og store. 20 spejdergrupper glæder sig til at have en hyggelig dag med jer og sende jer godt afsted på Naturløbet. Det hele løber af stablen søndag den 12. september, hvor I kan deltage i aktiviteter, løbe Naturløb og få materialer til en gør det selv-figur.

Oplev efteråret igennem Naturløbet

På Naturløbet kan I løse en række sjove poster på bedste spejdermanér. Posterne er frit tilgængelige i naturen, og I kan komme tilbage til dem af flere omgange. Derudover består hele løbet af læring og aktiviteter alt sammen med udgangspunkt i det danske efterår. Kan I ikke være med den 12. september? Bare rolig. I kan tage afsted på Naturløbet helt frem til den 24. oktober. Posterne er nemlig frit tilgængelig i naturen. 

Goodiebags med byggeaktivitet

Når I deltager i Naturløbet, kan I hente gratis goodiebag med materialer fra jem & fix til at bygge jeres egen ”gør-det-selv”-figur.  (Så længe lager haves). På dagen vil spejdergrupperne stå klar til at bygge med jer, ellers vil I kunne finde dem på deres spejdergrund, hvis I tager på Naturløbet senere på efteråret. 

Find mere information på www.jemogfix.dk/naturloeb.

Naturløb: 8 grupper afholder Naturløb rundt om i landet

Her kan I læse om, hvordan det gik med Naturløbet, der blev afholdt i foråret.