Foto: Jeppe Carlsen
08-10-2021
Har du gennemført eller tænkt dig at tage SciencePiraters mærker med dine spejdere de næste par måneder? Vi vil gerne blive klogere på, hvad du, dine medledere og især spejderne synes om vores mærke-aktiviteter.

Hjælp SciencePirater med at gøre mærkerne bedre

I SciencePirater vil vi rigtig gerne blive klogere på, hvad der er sjovt, lærerigt og tankevækkende for vores spejdere, når de bruger SciencePiraters aktivitetsmateriale. Nu hvor vi netop har udgivet mærke med tilhørende mødebeskrivelser, drømmer vi om, hvis du og dine spejdere for nyligt har taget eller planlægger at tage SciencePirat-mærket.

Sammen med Rambøll har vi lavet et kort spørgeskema, som vi vil bede dig og spejderne udfylde til et møde, hvis I tager SciencePirat-mærke i september, oktober eller november. Det tager 3-5 minutter at udfylde.

Sådan foregår det

Spejderne besvarer spørgeskemaet samme dag, de bliver færdige med at tage mærket (dvs. ved afslutningen af den fjerde gang).

Du og dine medledere får samtidig selv tilsendt et spørgeskema, som I også gerne må besvare i sammenhæng med, at mærket er gennemført.

Spørgeskemaet kan enten besvares via et link på en tablet, telefon eller computer, eller I kan få dem tilsendt i fysisk form til udfyldelse i hånden, hvis I foretrækker det. Vi sender det til jer med returkonvolut, naturligvis.

Sammen med spørgeskemaerne får I også en vejledning til, hvordan du kan hjælpe spejderne med at svare. Så det er dejligt nemt og lige til.

Vi håber meget, at du og dine spejdere vil hjælpe SciencePirater med at blive klogere og bedre.

Du får spørgeskemaet ved at skrive til projektleder Martin på mle@dds.dk.

Find vores mærkers mødebeskrivelser på spejderne.dk/sciencepirater/maerker og få mærkerne for en krone på 55Nord.dk 

 

SciencePirater er er et Spejderne-projekt sponsoreret af VILLUM FONDEN.