
Himmelske Dage – skal du med?
Af Dorthe Mølvig, hovedbestyrelsesmedlem
GRIB FREMTIDEN er festivalens motto og med omdrejningspunkt omkring verdensmålene, arbejdes med kunst, natur, musik og foredrag i tre hektiske dage. Her er mulighed for at opleve en masse helt fra lokale ting som pilgrimsvandringer, Sigurd Barret show og sakraldans til internationale foredrag med f.eks Nobelpristager Biskop Denis Mukwege (hjælper voldtagne piger og unge kvinder i DR Kongo) og Ærkebiskop Thabo Makgoba (som er aktiv fortaler for klimahandling).
Der er Ungecamp ude på Musicon og der afholdes events rundt i hele byen, men de fleste aktiviteter vil foregå i Roskilde Bymidte, hvor bl.a. hovedscenen vil være i Byparken.
Hjælpende hånd søges
KFUM-Spejderne vil også gerne deltage aktivt i festivalen, og vi har bl.a. budt ind med lejrbål på Musicon torsdag aften. Men vi vil også gerne markere os med en aktivitet, hvor man skal løse eller deltage i ting for at modtage et (spejder)-mærke. Til den opgave mangler vi en, som vil være tovholder på opgaven med at samle relevante emner ind fra alle de arbejdende udvalg og koordinere at få fremstillet materialer til aktiviteten.
Hvis du har tid og lyst til at være den, som er den, så kontakt mig på nedenstående mail, og så hjælper jeg dig godt i gang med opgaven.
Hvis du har lyst til at vide mere om festivalen, så kan du læse her: Himmelske Dage, 26. -29. maj 2022
Det er gratis at besøge festivalen, men skal du deltage i aktiviteter, skal du købe en billet: Billetsalg
Kontakt mig gerne, hvis du enten ønsker at bidrage til planlægningen, eller du har spørgsmål til festivalen.
Mange hilsner
Dorthe Mølvig
Mail: dorthemoelvig@kfumspejderne.dk