
Hele Danmarks Familieklub efter Covid-19
Af Julie Spindler, projektmedarbejder
Hele Danmarks Familieklub er også ramt af Covid-19 restriktionerne, men vi er absolut ikke gået i stå.
De fleste eksisterende familieklubber hygger sig med online-aktiviteter i deres lokale facebookgrupper eller på Zoom, men de glæder sig også til at mødes fysisk igen. Det ser vi projektmedarbejdere også frem til, og er derfor i fuld sving med at forberede opstarten af nye klubber senere i 2021.
Projektet tapper ind i KFUM-spejdernes strategi om at række ud og rykke verden med vilje, da børnefamilier, i alle afskygninger, får vist vejen ned til spejderhytten.
Familierne oplever et stort fællesskab i familieklubben, og i Kaløvig efterspørger familierne f.eks. at kunne komme i spejderhytten udover mødegangene.
En familieklub består af 6-9 familier og 2-5 frivillige, der mødes til et måltid og aktiviteter ca. 12 gange over 6 måneder.
Projektmedsarbejderne klæder de frivillige på til at kunne stå for afholdelsen af familieklubben, og der udbetales midler til køb af materialer og mad.
Læs mere på https://heledanmarksfamilieklub.dk/ eller kontakt projektmedarbejder Julie Spindler på juliejensenspindler@kfumspejderne.dk eller tlf.: 20 55 11 83 ved interesse eller for at høre mere.