Forsideillustration: Juliane Holmstrøm
15-09-2021
Efterårets nummer af Grazat er på vej ud til alle bævere og ulve. Denne gang er der bl.a. naturbingo, huletip og en illusteret vejledning til armslynge. Og så har redaktionen været på Fyn for at besøge nogle ulve.

Nyt Grazat på vej til bævere og ulve

Børnene kan denne gang læse om hyggelige efterårsaktiviteter, og er de nye bævere eller ulve, kan de også klippe deres eget id-kort ud med henholdsvis bøæver- og ulveloven. Hvis der står førstehjælp på programmet for efterårets møder, kan der være hjælp at hente i denne udgaves tegneserie: Den illusterer, hvordan man lægger en slynge med brug af tørklædet. Derudover er der en naturbingo-plade, som er til at hive ud af bladet og tage med i skoven - enten på et møde eller hjemme sammen med familien.

Besøg hos ulvene i Nr. Lyndelse

I hvert nummer besøger redaktionen en enten bæver- eller ulve-enhed. Denne gang er det ulvene i Nr. Lyndelse, som har haft besøg af en journalist og en fotograf. Børnene fortæller, hvordan de på aftenens møde sætter telte op til den kommende oprykningsweekend. Husk, at alle bæver- og ulve-enheder kan kontakte redaktionen på grazat@kfumspejderne.dk, hvis det er jeres gruppe, som skal have besøg næste gang. I er også velkomne til at komme med feedback eller andre kommentarer på denne mail.

Ekstra blade til nye medlemmer

Antallet af blade som sendes til bævere og ulve beror på antallet af indmeldte bævere og ulve i Medlemsservice. Ved sidste udsendelse fik korpskontoret mange henvendelser efterfølgende fra grupper, der desværre havde fået for lidt blade, da medlemstallet havde været stigende efter corona. Der har derfor været en efterspørgsel på ekstra blade her efter sæsonstart, da der ofte er mange nye, som ikke er nået at blive meldt ind. De tilbagemeldinger har vi lyttet til, således at der denne gang er udsendt ekstra blade til alle bæver- og alle ulve-grupper, så alle børn burde kunne få et blad med hjem. Får I nogen til overs, så brug dem til næste åbne hus eller giv til venner, der måske har børn i aldersgruppen. 

Se Grazat nr. 2, 2021 på yumpu.com her

 

 

Vil du være med i Grazat?

Der er plads til flere medlemmer i både Grazat-redaktionen og KFUM-Spejdernes andre redaktioner. 

Læs mere her eller send en mail til kommunikation@kfumspejderne.dk, hvis du også vil være med.