Foto: Johny Kristensen
25-03-2021
I starten af marts åbnede 55Nord de digitale porte for sin nye, hurtige hjemmeside. Du kan nu via den mere effektive søgefunktion finde alt fra mærker og uniformer til produktguides og artikler fyldt med inspiration.

Find dine mærker hurtigt på 55Nords nye webshop

Der er ikke noget federe end at skulle købe årsmærker og andre spejderprodukter hurtigt på en webshop. Da 55Nord i juni 2020 ansatte sin e-handelschef Henrik Brændgaard, fik han en vigtig opgave: at skabe en hurtig og lækker webshop, der var nem at søge i. Henrik Brændgaard fortæller:

”Vi besluttede at skifte platform til Shopify, der er et meget stabilt webshopsystem, der kan håndtere masser af samtidige brugere og ordrer. Og så er det et mere åbent og fleksibelt system end det, vi havde før. Det giver os bedre mulighed for selv at ændre og udvikle på siden og lave godt indhold til brugerne”

Udover at du kan finde tørklæder, mærker og andre spejdergadgets på webshoppen, kan du og dine spejdermedledere også finde artikler med inspiration, fx tips og tricks til at lave mad udendørs, hvordan du imprægnerer dine nye bukser og meget mere.

Den nye webshop er næsten i hus, fortæller Henrik Brændgaard.

"Der er stadig ting, der kan gøres bedre på den nye shop, men vi er 95 procent i mål og er meget glade for den. Det er mega fedt, at vi nu er i luften med den og ordrerne er begyndt at rulle ind”

Giv den nye hjemmeside et kig her.