Deltag med din patrulje til ’24 timer med selvudløser’

Savner du også at komme på et løb sammen med din patrulje? Hvis svaret er ja, så er der nu hjælp at hente.

Foto: Frederik Dahl Kehlet

Den 15-16. maj afholder Klan Nutcrackers for fjerde år i træk løbet: ’24 timer med selvudløser’. Det er et online og tværkorpsligt fotoløb, som du og din patrulje kan deltage i, uanset hvor I befinder jer i landet. Det eneste, det kræver, er Instagram, et kamera og selvfølgelig god energi og kampgejst. Det er et døgn med sjove fotoudfordringer og nye minder med dine skønne spejderkammerater.

Hvis det lyder som noget for dig, så kontakt dine allerbedste spejdervenner, og gå sammen ind og tilmeld jer her , hvor I også kan læse mere om løbet.

Hold dig også opdateret på vores facebook – og instagramprofil , som begge hedder ’24 timer med selvudløser’.

Læs også

Menu