Johny Kristensen
03-05-2021
Fra mandag d. 3. maj kan grupper og distrikter igen søge støtte gennem DUFs COVID19-nødpulje til dækning af corona-relaterede økonomiske tab. Ansøgningsfristen er 1. juni 2021.

COVID-19 nødpuljen åbner for ansøgninger igen

Det er fjerde gang at grupper og distrikter kan søge om støtte til afholdte udgifter eller tabte indtægter i perioden 1. august 2020 til 30. april 2021 grundet Covid-19 nedlukningen.

Det kan fx være:

  • Tabte indtægter fra foreningens arbejde på fx festivaler, markeder, lejre eller andre begivenheder, som er aflyst.
  • Tabte indtægter fra udlejning af lokaler og udstyr.
  • Tabte indtægter fra medlemskontingenter og støtteindbetaling.
  • Merudgifter til værnemidler samt merudgifter med henblik på at iagttage sundhedsmyndighedernes anbefalinger om god hygiejne ved arrangementer, fx håndsprit, sæbe og ekstra rengøring.

Puljen er åben for ansøgninger fra den 3. maj 2021 til den 1. juni 2021.

Læs mere om kriterier og søg puljen her