Lisbeth Simonsen
02-09-2018
Vi er den frivillige redaktion, som udvikler og skriver ledermagasinet ILDHU. Vil du være med?

Vil du være med til at skrive og udvikle ILDHU?

ILDHU er i en rivende udvikling, og vi har brug for flere gode hoveder og seje spejderhjerter. Så hvis du lige som os brænder for at fortælle gode historier fra hele spejderlandet og har lyst til at være en del af en hyggelig, engageret redaktion, så skriv til os!

Vores vigtigste opgave er at fortælle spejderlederne om, hvad der rører sig i korpset og at inspirere dem som frivillige ledere:

Vi arbejder for, at der en god blanding af artikler, der kan give spejderlederen lyst til at prøve noget nyt, indgå i nye fællesskaber, engagere sig i kurser og arrangementer såvel nationalt som internationalt.

Vi deler også spejderledernes gode historier, så vi kan være med til, at de gode, nytænkende og inspirerende idéer og metoder kommer ud til så mange spejderledere som muligt.

Og så har vi hele tiden fokus på udvikling og at skabe et endnu bedre blad.


Vil du være med?

Hvis du vil være med i vores redaktion, så er det allervigtigst, at du har:

  • Lyst til at arbejde med kommunikation (du behøver ikke at være uddannet)

  • Lyst til at indgå i et team med resten af redaktionen

  • Mulighed for at deltage i 5-6 møder om året. Møderne bliver som regel holdt i København eller Aarhus, du får transportomkostninger refunderet, og der er også mulighed for at være med på Skype.

Vi tilbyder:

  • Mulighed for faglig udvikling og sparring med redaktionens øvrige medlemmer og KFUM-Spejdernes kommunikationskonsulent

  • Indflydelse på og ansvar for egne opgaver

  • Kendskab til en af Danmarks største ungdomsorganisationer

  • En ung, social redaktion (de fleste af os er i 20’erne, men der er ikke nogen aldersgrænse)

Skriv til os!

Hvis du har lyst til at være med eller vil vide mere, så skriv til redaktionen på Ildhu@kfumspejderne.dk

Læs ILDHU online her: issuu.com

 

 

Kommentarer (0)

Ingen kommentarer