Foto: Mick Johansen
07-11-2018
Det kan være svært at tage hul på snakken om samværsregler. Derfor inviterer KFUM-Spejderne til fire regionale møder om samværsregler, som klæder gruppeledelsen og distrikterne på til at tage hul på snakken. Se datoer og steder her.

Bliv klar til snakken om samværsregler på fire regionale møder

Alle grupper skal have samværsregler. Det blev bestemt landsmødet i september. Derfor venter nu et stort arbejde ude i grupperne med at formulere reglerne og tage snakken på ledermøderne.

Til at hjælpe snakken i gang har alle grupper modtaget materialet Trivsel og Tryghed. Det suppleres nu af fire aftenmøder i november og december fire steder i landet. Her kan grupper, distrikter og andre interesserede høre om, hvordan man kommer i gang med at snakke samværsregler og sikrer en god proces for alle.

De fire aftner foregår på Spejdercenter CPH, på Houens Odde Spejdercenter, i Herning og Aalborg. Alle aftner er programmet fra 19 til 21.30. Det kræver ikke tilmelding.

  • København, 22. november. Spejdercenter CPH, Wagnersvej 33, 2450 København SV.
  • Kolding, 27. november. Houens Odde Spejdercenter (Stensgården), Houens Odde 14, 6000 Kolding
  • Herning, 4. december. Ellevænget 9, 7400 Herning
  • Aalborg, 12. december. Lindholm Gruppe, Lindholmsvej 59, 9400 Nørresundby

Alle fire aftener har det samme program. Her vil du møde generalsekretær Thomas Kirkeskov og  udviklingskonsulent Jakob Frost. Jakob har blandt andet har været med til at lave materialet Trivsel og Tryghed og har stor viden på området. Undervejs på mødet bliver der mulighed for at stille spørgsmål, blive klogere på hvordan samværsregler fungerer præventivt og få gode råd til at tage snakken og sætte gang i arbejdet på ledermøder.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Jakob Frost på jakobfrost@kfumspejderne.dk.