Her finder gruppen informationsmaterialer

Har I brug for velkomstpjecer til de nye ulve eller materialer til en hvervekampagne? Så læs her, hvor I kan finde materialer og hjælp til kommunikationen.

Samtale-diamant
Foto: Johny Kristensen

Vil I gerne give de nye spejdere en introduktion til KFUM-Spejderne i Danmark og vores værdier, så kan I bestille gratis velkomstpjecer hos 55Nord. De kan være gode at give de nye spejdere med hjem, så også forældrene kan blive klogere på børnenes nye fritidsinteresse.

Bestil pjecer hos 55Nord her:

Familiespejder – Velkommen i familien    

Bævere – Velkommen i bæverdammen

Ulve – Velkommen i ulveflokken   

Juniorer – Velkommen som juniorspejder

Lad børnene invitere en ven med 

Mange grupper har god succes med at lade spejderne invitere en ven med til et spejdermøde. Hvis I også vil afprøve det, kan I finde postkort og flyers til både bævere og ulve på print selv-portalen.

Mens de trykte postkort koster lidt i tryk, kan I ganske gratis downloade en flyer i størrelsen A5, som I selv kan udskrive. Læs mere om print selv her

I det seneste nummer af Grazat er der også trykt to postkort på bagsiden – lige til at trykke ud og bruge.

Hvervning af forældre

Det er også på print selv-portalen, at I finder skabeloner til hverve-materiale, hvis I har brug for at styrke ledergruppen. Her er bl.a. en enkel skabelon til en plakat, som I kan gøre personlig med egen tekst, hvis I ikke ønsker at bruge det foreslåede.

I kan også invitere interesserede til en ’4 ugers udfordring’, hvor jobbet som spejderleder kan afprøves over fire uger. Der ligger skabeloner til dels en plakat og dels flyers til uddeling på print selv-portalen under ’Plakater’.

Marker jer i landskabet

Mangler I et beachflag eller lignende med jeres gruppenavn ved hytten, så kan det også bestilles via Print Selv, ligesom det er muligt at bestille et flag med KFUM-Spejdernes logo alene.

På Print Selv er også nem bestilling af klistermærker med enten gruppenavn eller KFUM-spejdernes logo i forskellige varianter, som kan bruges til at sætte på udstyr

,

Læs også

Menu