Er du kommunikationsteamets nye praktikant?

KFUM-Spejderne søger en kommunikationspraktikant med digital styrke til korpskontoret i København.

Fotograf: Johny Kristensen

KFUM-Spejderne søger en praktikant til kommunikations- og SoMe-arbejde i efterårssemestret 2024. Du får erfaring fra NGO-verdenen og bliver en del af holdet, der formidler fortællingen om, hvordan det gode spejderarbejde giver børn og unge mod til at ansvar for en bedre verden. Hos os kommer du til at gøre en forskel, mens du udvikler dig fagligt og personligt. Du får lov til at afprøve dine kompetencer i forskellige kommunikationsdiscipliner, såvel skriftligt, digitalt, analogt og visuelt. Hvis det lyder som noget for dig, er det dig, vi søger som praktikant til KFUM-Spejdernes kommunikationsteam i København.

Opgaver inkluderer:

  • Grafisk opsætning af trykt materiale
  • Opdatere hjemmesiden (WordPress) 
  • Content creation 
  • Skrive fængende tekster til artikler og sociale medier 
  • Prøve kræfter med spejdermærkeproduktion 

Som praktikant får du masser af erfaring med journalistik og kommunikationsarbejde i en stor frivillig organisation i udvikling efter princippet learning-by-doing. Du bliver en del af et fantastisk fællesskab med højt til loftet. Hos os kan du forvente et forløb med mange forskellige opgaver og ansvar med tæt sparring fra en erfaren journalist og kommunikatør.

Kommunikationsteamet arbejder med medlemskommunikation til korpsets mange frivillige, sociale medier, ekstern synlighed hos potentielle samarbejdspartnere samt pressearbejde. Du kan fx være en del af korpsets Ungedaktion, der laver indhold til SoMe – og du kan få lov til at lave lige netop det, du gerne vil blive bedre til, eller bare gerne vil lave mere af. Vi har desuden vores egen grafisk designer, som du kan lære en masse af. 

Om dig

Vi leder efter en studerende på en relevant kommunikationsfaglig uddannelse, enten på erhvervsakademi, bachelor- eller kandidatniveau, som har lyst til at kommunikere til og med frivillige. Du har en stor interesse i kommunikation på sociale medier samt at lave alverdens skriftlige opgaver. Vi søger dig, som er klar på at tage initiativ og som trives med at have ansvar for egne opgaver. Lyder det som dig, eller en du kender?

Læs eller del vores stillingsopslag, hvor du også kan sende din ansøgning. Ansøgningsfristen er 1. maj 2024 – men vi modtager meget gerne din ansøgning allerede nu.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Vil du vide mere?

Besøg jobopslaget, og læs mere via dette link. Det er også her, du søger stillingen.

,

Læs også

Menu