Foto: Christian Bloch Hansen


Batteriprojektet er et projekt skabt i samarbejde med European Recycle Platform (ERP). Projektet har kørt siden 2012 med årligt tilbagevendende events.

Faste aftaler og ny udvikling i fællesskab
Projektet har hvert år haft to hovedelementer: Events og aktivitetsmateriale.

Events er arrangementer afholdt af spejdergrupper i byer rundt i hele landet. Her laver spejderne spændende aktiviteter for børn, mens deres forældre kan få en snak med spejderlederne.

Aktivitetsmaterialet er et hæfte med en masse små aktiviteter, som skal laves af spejderne til deres ugentlige spejdermøder. Spejderne lærer blandt andet om elektricitet og hvordan batterier virker. De arbejder også med, hvordan man selv kan gøre en indsats for at spare på strømmen og på andre måder bidrage til et bedre miljø. Materialet er hvert år blevet trykt og sendt ud til alle spejdergrupper.

Fælles budskab om bæredygtighed
Ved at samarbejde med KFUM-Spejderne i Danmark har ERP spredt budskabet om bæredygtighed yderligere. Ved at samarbejde kan begge organisationer række ud til flere og øge kendskabsgraden til organisationerne. ERP og KFUM-Spejderne i Danmark deler samme interesser og ønsker at efterlade kloden et bedre sted, end den blev modtaget.

”KFUM-Spejderne er kommet med inspirerende indspark, da der gøres brug af frivillig arbejdskraft. Det er godt men udfordrende, da der ikke kan stilles samme krav som til ansatte. Dog overstigerne fordelene ved frivillig arbejdskraft ulemperne”, udtaler Kenneth Hansen fra reklameburauet, Sylvester Hvid, som afvikler projektet sammen KFUM-Spejderne på vegne af European Recycle Platform.

Vi vil også gerne samarbejde med dig

Har du en idé et til nyt projekt, så vil vi gerne høre fra dig. Vi har samarbejdet med mange forskellige fonde, organisationer og virksomheder, og der er også plads til dig.

Tag fat på KFUM-Spejdernes projektchef Morten Grouleff på mail morten@kfumspejderne.dk eller telefon 22229425.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Kommentarer (0)

Ingen kommentarer