Færdighedsmærker

Øksebevis

Øksebevis

Formål

Gennem arbejdet med mærket lærer juniorspejderne at håndtere en økse forsvarligt.

Derfor gør vi det

Juniorspejderne skal lære at bruge en økse sikkert, når de skal samle brænde og lave bål. De skal desuden lære at vedligeholde øksen, så den er rengjort og skarp, når den skal bruges.

I kan vælge at følge aktivitetsforslagene nedenfor, eller I kan vælge andre aktiviteter, der også opfylder mærkets formål.

Aktivitetsforslag

  1. Lær om forskellige typer af økser og hvad de bruges til.
  2. Lær hvordan man skal holde på øksen, og hvordan man skal stå, når man hugger brænde.
  3. Lær at afgrene træstammer og spidse pæle, der skal slås i jorden.
  4. Lær hvordan man placerer træstykker, der skal kløves, bl.a. at det skal stå på en huggeblok eller andet egnet underlag.
  5. Lær at indrette en sikker huggeplads.
  6. Lær at bære og opbevare øksen sikkert.
  7. Lær at rengøre og vedligeholde øksen.
  8. Lær at slibe øksen korrekt.
  9. Lær at en økse ikke er egnet til at dele et stykke træ på tværs af årerne – brug i stedet en sav.
  10. Lær at bruge en sav rigtigt, når du skal afkorte træstykker.
shop
Menu