Foto: Viktor Horn
Der bliver vendt op og ned på spejderfærdigheder, når Roland 1 løber af stablen på Thorup Hede, og i år er der endnu flere eventyr, vilde oplevelser og nye fantastiske venner!
Startdato: 25-06-2022 13:00
Slutdato: 02-07-2022 13:00
Pris: 1650 kr.
Tilmeldingsfrist: 12-06-2022
Max antal deltagere: 42
Arrangørs navn: Jonas Horn
Arrangør e-mail: jonas@freekyvision.dk
Arrangør telefonnummer: 60835969
Stednavn: Spejdercentret Thorup Hede
Adresse:
Thorup Hedevej 20,
9330 Dronninglund
Tilmeldingslink:
Tilmeld dig her

Roland 1 på Thorup Hede (735)

Er du klar til en uge med de vildeste spejderoplevelser?

Hvad sker der, når man samler 36 jævnaldrende spejdere på ét sted? Svaret er ”noget helt unikt og fantastisk”!

På Roland 1 kommer du i en patrulje med andre spejdere fra hele landet, der ligesom dig kommer til Thorup Hede for sammen at træne jeres spejderfærdigheder – og når du har lært dem, vender vi det hele på hovedet og prøver at bruge dem på en måde, du aldrig har set før!
Du kommer i en ny patrulje, og sammen med dem bygger du din lejrplads for ugen, sover i telt, laver mad, tager på actionfyldte løb og tusind andre ting. Staben bag kurset er klar til at lære jer alt, de ved, lave de fedeste aktiviteter for jer, og sammen med din patrulje får du en af dem som tutor. Han/hun mødes med jer hver dag for at følge med i jeres samarbejde og lære jer lidt bedre at kende, så du får mest muligt ud af dit kursus.
Når ugen er omme, er I alle elitespejdere, som kan løse en hvilken som helst opgave.

Tager du på Roland 1 på Thorup Hede, bliver hver dag vildere og mere crazy end dagen før. Du får både en masse nye venner og lærer nye færdigheder og talenter og bruger dem på helt nye måder, du ikke har set til spejder før. Hvad mere kan man ønske sig? Roland er mere end trebukke og koder – og på Thorup Hede går det helt amok!